Glædeligt nyt: Svanemølleanlægget åbner for træning efter fodboldens Corona-regler fra mandag 18. maj.

 

Opdatering 24. maj 2020
Se de seneste retningslinjer her.

Webredaktionen har modtaget dette fra den daglige leder af fodbold (Jesper Nielsen) som skriver følgende:

Fodboldens Corona-regler kan I finde på DBU.dk.

Læs venligst reglerne grundigt igennem. Alle skal hjælpe til med at få den – trods alt – meget anderledes dagligdag til at fungere.

Hovedpunkterne er

  • Banerne er åbne, men klubhuset er som udgangspunkt lukket for medlemmer og forældre
  • Forældrene kan ikke være på anlægget under træning. (men vi glæder os selvfølgelig til at se jer, når det bliver muligt)
  • Spillerene klæder om hjemmefra og møder direkte på banen
  • Spillerne kommer enkeltvis og ikke i grupper
  • Vi træner i grupper af ni (9) spillere og en træner/voksen
  • Trænerne er de eneste, der må hente materialer, ligesom de er ansvarlige for at materialerne vaskes efter brug, samt at spillerne kan spritte hænder før og efter træning. Trænerne medbringer håndsprit til træningen (holdkassen).

Materialerne

  • Bolde og kegler vaskes efter træning. Det kan ske ved støvlerens foran klubhuset.
  • Træneren medbringer en spand, en svamp og relevant sæbe.
  • Eller tager materialerne med hjem og klargør dem der.

Vi laver en etapevis opstart med denne plan.

Mandag 18. maj
Opstart for 1. senior mænd og kvinder, ungdomsakademierne U13-U19 drenge og U14-U18 Piger, samt alle øvrige hold på U14 og ældre.

Mandag 25. maj
Opstart for alle børnehold U13 og yngre.

Baneplanen vil altid være opdateret, så I let kan holde jer orienteret.

Kommunen tegner mandag en 11-mands bane og 5-mands baner på øvrige græsområde. 5-mands banerne vil være nummererede og vil derefter fremgå af baneplanen.

Her finder du baneplan, kampprogram og ledige tider for fodboldafdelingen frem til 30. juni 2020.

Foto fra arkiv.