Vælg en side

Kort over banerne

Dagen er endelig kommet. Den nye Kunst 3 åbner.

Gennem længere tid har vi herunder givet løbende opdateringer om hvordan arbejdet er skredet frem med anlægget af de nye kunstgræsbaner.

På denne side finder du også et kort over banerne på Svanemølleanlægget og Ryparken Idrætsanlæg og information om hvordan du finder frem til såvel fodboldbanerne på Svanemølleanlægget og Ryparkens Idrætsanlæg.

Status pr. fredag 19. november 2021 v) daglig leder Jesper Nielsen

Nu åbner Kunst 3!

Kunst 3 er nu færdig og er overdraget til Københavns Kommune og B.93.

Det er vi meget glade for og vil gerne rette en stor tak til Kommunen, entreprenør, rådgiver og de dygtige og engagerede medarbejdere, der blev færdig med både Kunst 2 og Kunst 3 til tiden.

Vi tager banen i brug i denne weekend (lørdag 20. november 2021, webred.).

Der er leveringsforsinkelse på noget IT-lys grej, hvorfor vi ikke kan benytte lyset før forventeligt medio december. Det har vi godt vidst i et stykke tid.

Vi ser frem til at også lyset kan tænde, så vi rigtig kan bruge banen i den mørke tid.

Pas rigtig godt på anlægget, der virkelig har fået et markant og vigtigt løft.

Toiletforhold
Husk, at der er åbne toiletter i indgangspartiet i skøjtehallen, som medlemmer og forældre er velkomne til at bruge, når de er ude på Kunst 1-2.

Bemærk: Ingen cykling og transport på banerne
Fodboldbestyrelsen beder alle om at passe godt på banerne og ikke bruge dem til transport mv.. Læs mere her.

Bemærk: Adgangsforhold til kunstgræsbanerne
I den kommende periode er den nemmeste adgang til kunstgræsbanerne via Svendborggade, der nu er forlænget frem til den nye skøjtehal. Her stiller I cykel eller bil og går ind på Kunst 1 ad den lille sti langs skøjtehallen.

Du kan med fordel kunne stille din cykel i stativerne foran skøjtehallens indgang og ikke foran det interimistiske hegn ved banerne, hvor adgangsforholdene i forvejen er noget kaotiske.

Det er ikke længere muligt at bruge den hidtidige indgang ved Østbanegade, der nu er helt spærret af diverse anlægsarbejder.

 

Kunst 3 fra oven fredag 19. november 2021. Klar-parat til bold. What’s not to like? Foto taget fra taget på parkeringshuset ved skøjtehallen af Jesper Nielsen.

Vi håber at service informationen vil gøre det lettere for alle, der bruger banerne. Læs mere om baggrunden for anlægget af det nye kunstgræs her.

 

Se arkiv over tidligere meldinger om anlægsarbejdet

Vi samler de tidligere udmeldinger her.

 

Svanemølleanlægget (Ved Sporsløjfen 10)

Transport

S-togsforbindelser til Svanemøllen St.
A linjen, B linjen, Bx linjen, C linjen og E linjen.
Du skal regne med cirka 5 minutters gang.

Metro forbindelse til Svanemøllen St.
M4 til Nordhavn St. Herfra kan der skiftes til S-tog til Svanemøllen St.

Busforbindelser der stopper på Svanemøllen St.
Bus 1A, 12 og 23.

Kort over banerne

Tryk på kortet for en større version, webred.

 

Ryparken Idrætsanlæg (Lyngbyvej 110)

Transport

S-togsforbindelser til Ryparken St.
B, BX og F linjen.
Du skal regne med ca. 5-10 minutters gang.

Busforbindelser til Ryparkens Idrætsanlæg på Lyngbyvej 110
Bus 14, 150S, 184 og 185.

Stoppesteder tættest på
Gartnerivej (Ryparken), 
Emdrupvej (Ryparken) og 
Ryparken St. (Lyngbyvej)

Kort

Kort over banerne