Vælg en side

Fra klubbens side vil vi gerne hjælpe dig med at finde hoved og hale i byggeriet, der præger Svanemølleanlægget og kan gøre fodboldtræningen til en lidt kaotisk oplevelse i øjeblikket.

Vi håber, at du bærer over med arbejdet. I sidste ende giver det os jo alle bedre træningsfaciliteter og et bedre fodboldanlæg.

Følg med i arbejdet

Her på siden og herunder får du en ugentlig opdatering om hvordan arbejdet skrider frem. Samme sted kan du altid finde praktiske oplysninger om fodboldbanerne på såvel Svanemølleanlægget og Ryparken Idrætsanlæg.

(Du finder altid siden via forsiden på fodbold.b93.dk – vælg Banefordeling og derefter Kort over banerne i menuen, webred.).

Den aktuelle situation

Pr. torsdag 16. september 2021 v) byggerådgiver Henrik Andersen

Kunst 2 er den gamle kunstgræsbane.

Kunst 3 er den helt nye bane, der anlægges på græsarealet.

Tirsdag 14. september blev der afholdt banesyn på Kunst 2. Der var nogle få småting, som bliver lavet snarest på grund af lidt leverence vanskeligheder).

Men det forhindrede ikke, at banen i dag torsdag 16. september fra kl. 11.00-11.45 er overdraget til Københavns Kommune og B.93 til glæde og gavn for alle fodboldmedlemmer!

Anlægget af kunst 3 kører efter planen.

Der er dog leveringsproblemer med serveren, der skal styre lyset. Det har ingen betydning for anlægget af banen, der forventes at blive færdig til fredag 19. november. Men uden lys kan banen kun bruges i weekenden fra kl. 9 til 16.

Så vi håber, at IT grejet kommer tirsdag 9. november, som vi aktuelt er blevet lovet. Det er generelt vanskeligt at få udvalgte varer til tiden, og vi deler denne udfordring med otte andre kunstbaneprojekter på Sjælland.

Bemærk: Adgangsforhold til kunstgræsbanerne
I den kommende periode er den nemmeste adgang til kunstgræsbanerne via Svendborggade, der nu er forlænget frem til den nye
skøjtehal. Her stiller I cykel eller bil og går ind på Kunst 1 ad den lille sti langs skøjtehallen.

Det er ikke længere muligt at bruge den hidtidige indgang ved Østbanegade, der nu er helt spærret af diverse anlægsarbejder.

Kunst 2 som den så ud torsdag 9. september. Banen er nu torsdag 16. september overdraget til Københavns Kommune og medlemmer i B.93. God fornøjelse!

 

Glade +65 Boyz fejrer, at Kunst 2 nu er åbnet for klubbens medlemmer og at holdet sammen med KB lavede 14 mål i +65 Ligaen.

 

Kort over banerne

Her kan du se et opdateret kort over Svanemøllanlæggets baner.

Vi håber at service informationen vil gøre det lettere for alle, der bruger banerne. Læs mere om baggrunden for anlægget af det nye kunstgræs her.

Se arkiv over tidligere meldinger om anlægsarbejdet

Vi samler de tidligere udmeldinger her.

Topfoto og supplerende fots fra anlægsarbejdet ved Jesper Nielsen og Henrik Andersen.