Dagen er endelig kommet. Den nye Kunst 3 åbner. Nu også med lys på banerne til de sene træningstider.

Gennem længere tid har vi her på siden og herunder givet løbende opdateringer om hvordan arbejdet er skredet frem med anlægget af de nye kunstgræsbaner.

(Du finder altid siden via forsiden på fodbold.b93.dk – vælg Banefordeling og derefter Kort over banerne i menuen, webred.).

Status pr. søndag 5. december 2021 v) daglig leder Jesper Nielsen

Kunst 3 får lys installeret

Kunst 3 er nu færdig og er overdraget til Københavns Kommune og B.93.

Det er vi meget glade for og vil gerne rette en stor tak til Kommunen, entreprenør, rådgiver og de dygtige og engagerede medarbejdere, der blev færdig med både Kunst 2 og Kunst 3 til tiden.

Vi kan nu også fortælle, at Martin Frimann fra Dansk Sportsbelysning meget glædeligt oplyser, at de magiske drivere til lyset på Kunst 3 er i de bedste hænder på Sjælland. De vil derfor i dag søndag 5. december vil blive installeret på Kunst 3, så vi forventeligt kan træne med lys på Kunst 3 mandag aften.

Hvis nogle af jer undrer jer over det manglende lys på den lille bane på Kunst 3, så håber vi snart at vide mere. Men det er i øjeblikket uklart, om der er penge til det inden for projektet. Det ved vi først til foråret.

Vi har også fået spørgsmål til cykelstativer. Og vi kan fortælle, at der placeres cykelstativer i hjørnerne af anlægget ved indgang og ved aktivitetslommerne. Se tegningerne herunder.

Tegning af Svanemølleanlægget med indplacering af cykelstativer. Klik for større version. Kilde: Københavns Kommune.

Se PDF af aktivitetsringen på Svanemølleruten.
Se PDF af aktivtitetsringen ved Svanemølleanlægget mod nord.

Pas rigtig godt på anlægget, der virkelig har fået et markant og vigtigt løft.

Toiletforhold
Husk, at der er åbne toiletter i indgangspartiet i skøjtehallen, som medlemmer og forældre er velkomne til at bruge, når de er ude på Kunst 1-2.

Bemærk: Ingen cykling og transport på banerne
Fodboldbestyrelsen beder alle om at passe godt på banerne og ikke bruge dem til transport mv.. Læs mere her.

Bemærk: Adgangsforhold til kunstgræsbanerne
I den kommende periode er den nemmeste adgang til kunstgræsbanerne via Svendborggade, der nu er forlænget frem til den nye skøjtehal. Her stiller I cykel eller bil og går ind på Kunst 1 ad den lille sti langs skøjtehallen.

Du kan med fordel kunne stille din cykel i stativerne foran skøjtehallens indgang og ikke foran det interimistiske hegn ved banerne, hvor adgangsforholdene i forvejen er noget kaotiske.

Det er ikke længere muligt at bruge den hidtidige indgang ved Østbanegade, der nu er helt spærret af diverse anlægsarbejder.

Kunst 3 fra oven fredag 19. november 2021. Klar-parat til bold. What’s not to like? Foto taget fra taget på parkeringshuset ved skøjtehallen af Jesper Nielsen.

 

Dejligt overbliksbillede af fodboldbanerne set fra oven. Foto: Theis Elkjær.

 

De nye baner fra en endnu en vinkel fra skyerne. Foto: Theis Elkjær.

 

Svanemølleanlægget fra en tredje vinkel fra oven. Foto: Theis Elkjær.

 

Kort over banerne

Her kan du se et opdateret kort over Svanemølleanlæggets og Ryparken Idrætsanlægs baner.

Kort over Ryparkens Idrætsanlæg

Vi håber at service informationen vil gøre det lettere for alle, der bruger banerne. Læs mere om baggrunden for anlægget af det nye kunstgræs her.

Se arkiv over tidligere meldinger om anlægsarbejdet

Vi samler de tidligere udmeldinger her.

Topfoto og supplerende fots fra anlægsarbejdet ved Jesper Nielsen og Henrik Andersen.