U17 B har allerede sikret sig mesterskabet. Snart kan U17 B+ følge trop.
Breddeholdene på drengenes U17-årgang nyder for tiden stor succes i deres respektive rækker.
U17 B har allerede sikret sig mesterskabet i U17 Drenge 2 rækken, hvor de i fem kampe har taget fire sejre og spillet en enkelt uafgjort. Dertil har de en imponernede målscore på hele 22-5
U17 B+ har ligeledes lagt sig i spidsen af en meget tæt U17 Drenge Mesterrække, hvor de efter seks kampe er ubesejrede med 5 sejre og en enkelt uafgjort. U17 B+ har en flot målscore på 20-8. Hele rækken bliver endeligt afgjort i uge 43, hvor de unge 93’ere gæster Hellerup IK, her vil ét point være nok til at sikre titlen, da nummer to i rækken, Kastrup Boldklub, dermed ikke kan nå dem.
Leder af Bredde Ungdomsafdelingen (U13-U19) Fritz Niko Busch udtaler
– Med træner Gustav Cudjo i spidsen har vores U17 B allerede sikret sig mesterskabet i deres række med tre runder tilbage, hvor de sågar sidder over. De kan ikke indhentes!
– Stort tillykke til drengene samt træner Cudjo.
– Onsdag aften sikrede U17 B+ sig en hårdt tilkæmpet 4-2-sejr ude imod Kastrup Boldklub og har givet sig selv den bedst mulige position til at vinde mesterrækken i deres sidste kamp ude imod Hellerup IK.
– Sidste år, på samme tid, stod vores dengang U17 B+ drenge i samme situation med undertegnede som træner. Dog svigtede det desværre i den allersidste kamp ude imod et dygtigt Brønshøj-hold, som rykkede op.
– Kæmpe held og lykke til alle på holdet med cheftræner Abdinasir Munye og assistenttræner Haris Curevac i spidsen.
– Jeg tror på, at vores dygtige drenge og trænerteamet tager mesterskabet i hus, men de får brug for opbakning, så jeg håber virkelig at se mange ved HIK’s anlæg lørdag 28. oktober kl. 16.00.
Update, søndag 29. oktober 2023: U17 B+ holdet vandt 3-1 over HIK og sikrede sig dermed også mesterskabspokalen i 2022/23 sæsonen. Stærkt.
Topfoto: Kristian Maimann.
Portrætfoto af Fritz Niko Busch: Jesper Nielsen.