Vi har fået en række gode fotos sendt og en fin beskrivelse af turen fra cheftræner Lucas Holm.

Lucas Holm fortæller her om turneringen.

Cheftræner for U16 B+ Lucas Holm udtaler om turneringen i Gramsbergen, Holland

– Vi var i Gramsbergen i påsken og spille Easter Open East. Vi lagde ud Langfredag med en træningskamp mod Gramsbergen, som vi vandt 9-0.

– Lørdag startede stævnet, hvor vi meget ufortjent kun får 1-1 i den første kamp mod Gramsbergen, men drengene leverede flot i de sidste to kampe, som vi begge vandt med 1-0.

– Det betød vi gik i finalespillet om søndagen. Her lagde vi godt fra land med en sejr på 4-0 og 2-0. Den sidste kamp taber vi 3-1, men vi var allerede sikret en plads i finalen.

– I finalen kommer vi foran efter ti sekunder, efter et massivt offensivt pres, og holder den flot nede bag i, indtil fem minutter før tid hvor modstanderne udligner. Det hele skulle derfor afgøres på straffespark, hvor vi måtte se os slået 10-11, og desværre ikke fik det største trofæ med hjem til klubben.

– Det var er rigtig fint stævne og en fed tur med drengene med flotte præstationer, selv om baneforholdene lod noget tilbage at ønske.

U16 B+ 1 i aktion i Holland. Foto: Pascal Korver.

Se mange flere B.93 fotos fra stævnet taget af Pascal Korver.

U16 B+’s kampe til Easter Open East, lørdag 8. april 2023

Gramsbergen (1) vs. B.93 1-1
B.93 vs. VV Raptim 1-0
B.93 vs. SCPB 1-0

U16 B+’s kampe til Easter Open East, søndag 9. april 2023

B.93 vs Victoria ‘28 4-0
VV Raptim vs. B.93 0-2
Ado‘20 Heemskerk vs. B93 3-1

Finale
B.93 – Ado’20 Heemskerk 1-1 (10-11 efter straffespark)

Holdet i omklædningsrummet tilbage på Svanemølleanlægget efter turneringen

U16 B+ drengene i omklædningsrummet på Svanemølleanlægget. Foto: Lucas Holm.

Topfotoet er fra kampen mod Victoria 28’ og viser fra venstre bagerst følgende B.93’ere i blå trøjer: Oliver Laursen, Vitus Sletten, Carl Stenner, August Jamal, Rayan Rahali, Phillip Winther, Anton Hovmand, Christian Tugsen, Maximillian Hoffmeyer, Radin Farjadi, Mads Munkholt, August Bille, Mathias Karlsen, Alpha Bagou, Karl Gunvad og Samuel Kojo.

Forrest ses Murat Celik og Timo Lauridsen siddende.

Topfoto og supplerende foto: Pascal Korver. Foto af holdet fra omklædningsrummet på Svanemølleanlægget: Lucas Holm.