I B.93 børneafdeling er vi på udkig efter den rette kandidat, til at optimere træningsmiljøet for vores udviklingshold i segmentet U9-U12.

 

Du vil i den henseende fungere som bindeled mellem spiller/forældre og klub.

I B.93 arbejder vi målrettet efter kongstanken:
”Alle har ret til god træning, ud fra det niveau den enkelte er på, og at det sker i et træningsmiljø med udvikling og fastholdelse for øje”.

Dine ansvarsområder vil bl.a. dække over

  • Rekruttering af forældretrænere og holdledere på B-holdene (U9-U12)
  • Implementere B.93’s børnestrategi og træningsplaner for B-holdene (U9-U12)
  • Supervisere og deltage aktivt i træning og kamp for B-holdene (U9-U12)
  • Være aktivt deltagende i planlægningen og udførelsen af B.93 Camps

Hvad tilbyder vi?
Du indtræder i børneledelsen, hvor du vil blive en del af et team, der er specialister i børnefodbold.

Ydermere bliver du en del af et stort fodboldhus, der giver muligheder for personlig udvikling og sparring på tværs af segmenter.

Arbejdstiden er estimeret til 12 timer om ugen.

Hvis ovenstående lyder interessant, så send os en ansøgning. Ansøgningsfristen er den 31. juli, men samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesstart er den 1.september.

Du kan få nærmere oplysninger om jobbet eller sende ansøgningen til Mads Petersen på:

Mads Petersen
Børneudviklingstræner for piger (U9-U12)
Udviklingsansvarlig for drenge (U8-U11)
mp@b93.dk
Tlf., 53 56 05 95

 

 

 

Topfoto: Savas Karakaplan