Vær med til at forme fremtidens fodboldmiljø for børn i B.93

Stilling: Fuldtid
Reference: Fodboldchefen

Vil du være med til at skabe fodboldglæde og fællesskab i en traditionsrig klub med hjertet på rette sted?

B.93 søger en engageret og ledelsesstærk træner med pædagogisk forståelse, fodboldfaglighed og et varmt menneskesyn, og som brænder for at gøre en forskel for børns udvikling gennem foreningslivet. Som ny mikro- og børneudviklingstræner i B.93, vil du få ansvaret for at skabe legende, sjove og trygge rammer for drenge og piger (U4-U9), og udvikle et sundt og bæredygtigt pigefodboldmiljø til og med U12.

Der er brug for en profil, som vil være en synlig, samlende og udviklende kraft. Du er klar på at udleve klubbens retning, skabe struktur og løfte trænerteamet, der i dag primært består af forældretrænere. Vi er en forening, og stillingen er derfor ikke lønnet på et niveau som i kommercielle virksomheder. Til gengæld får du en rolle med masser af mening, medskabelse og mulighed for at sætte et passioneret aftryk omkring børnefodbold, hvor børn kan gro og udfolde sig, som spillere og mennesker.

Dine primære ansvarsområder

Som mikro- og børneudviklingstræner i B.93, bliver du ansvarlig for hele mikro- og børneområdet fra U4 til U9 samt for piger fra U10-U12, og du vil bland andet:

  • Udvikle og drive området med fokus på trivsel, aldersrelateret læring og opbygning af pigefodbold
  • Støtte og udvikle trænere gennem supervision, trænermøder, kurser og daglig sparring
  • Sikre implementering af klubbens værdier, børnesyn og træningsprincipper
  • Tiltrække og tilknytte trænere såvel som spillere
  • Udarbejde og vedligeholde curriculum, spillestilsplaner og niveaudeling for årgangene
  • Være en synlig og nærværende leder på banen, til kampe, på camps og i Legeuniverset
  • Skabe trygge og inkluderende miljøer med fokus på fællesskab, glæde og udvikling
  • Indgå i tæt dialog og samarbejde med forældre via møder, informationsdage og løbende kontakt
  • Samarbejde på tværs af afdelinger og med eksterne partnere, herunder opdateringer i IT-systemer
  • Bidrage til god organisering og overgange, f.eks. fra mikro til U10 og på tværs af pige- og drengefodbold
Hvem er du?

Vi søger en, der kan tage ansvar, skabe struktur og drive klubbens mikro- og børneafdeling fremad.

Du er: 

  • Åben, nysgerrig og tillidsvækkende, både overfor børn, forældre og kolleger
  • God til at skabe udvikling og trivsel for børn – og især for dem, der træner dem
  • Struktureret med overblik og evne til at bygge og drive et livligt træningsmiljø
  • Ansvarsbevidst og trives i et tæt samarbejde med andre ledere og frivillige
Faglige kvalifikationer:
  • Stærk kommunikativt, både skriftligt og mundtligt
  • Dokumenterbar fodboldfaglig værktøjskasse med trænererfaring fra børneområdet
  • Du har UEFA B-licens, eller er klar til at påbegynde uddannelsen kort efter ansættelse
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund eller praktisk erfaring inden for fx pædagogik el. idræt
  • Grundlæggende kompetencer i IT-værktøjer såsom Office-pakken og evt. DBU-systemer
  • Gerne har kendskab til DBU’s ATK-principper og erfaring med curriculumudvikling
Hvad hvad tilbyder vi?
  • Mulighed for at blive en del af en helhjertet fodboldkultur og bygge noget op fra bunden
  • Et stærkt fællesskab med engagerede ledere, trænere og frivillige
  • Løbende udvikling, netværk og støtte
  • En klub med ambitioner, visioner og sunde værdier
  • En fuldtidsstilling i en forening, hvor fodboldglæden er i topklasse
Klar til at gøre en forskel?

Send os en kort ansøgning og dit CV til Los@b93.dk, og fortæl, hvorfor du brænder for netop denne rolle.

Ansøgningsfrist: Søndag 13. juli 2025.
Ansøgninger behandles løbende.

Opstart: 1. august, eller tidligst muligt efter samtaler.

Arbejdstid: Du er typisk aktiv på anlægget 4 hverdage + 1 weekenddag, og deltager i øvrigt regelmæssigt i koordineringsmøder mandag kl. 10.00 med klubbens øvrige ledere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores fodboldchef Lorenz Sønderby på telefon: 31 68 18 93.

B.93 er en af Danmarks mest traditionsrige klubber med rødder tilbage til 1893 og hjertet dybt plantet i fællesskab, fodboldglæde og udvikling. Fodboldafdelingens tilgang bygger på klubbens tre grundværdier.

Kærlighed, enkelhed og udfordrende indsats.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Topfoto: Claus Lunde.