U17 A holdet prøver kræfter med stærke internationale modstandere ved Algarve Elite Cup 2024.

Vi har vores udsendte reporter, talentchef Philip Ødegaard Hansen, på plads og bringer her dag for dag opdateringer.

Fredag blev de indledende kampe spillet som kampe med een halvleg á 30 minutter. Lørdagens og søndagens kampe blev spillet som een halvleg på 40 minutter.

Søndag 10. november 2024: B.93 tager trejdepladsen

Så er vi færdige ved Algarve Cup.

Vi tabte desværre semifinalen til SL Benfica 2-0. Vi gjorde en super figur i kampen og spillede lige op med international topmodstand. Desværre havde vi ikke heldet og skarpheden til at straffe dem når vi havde chancen.

Kampen om tredjepladsen vandt vi 1-0 mod FC Porto. Vi spillede en meget meget flot kamp og vandt fortjent på et klasse mål.

Alt i alt er fantastisk præstation af drengene og teamet omkring holdet.

Syv kampe. tre sejre, tre uafgjorte og et nederlag. Seks clean sheets og kun to indkasserede mål, som begge var i kampen mod vinderne af turneringen fra SL Benfica.

Lørdag 9. november 2024: Benfica venter i semifinalen i morgen søndag

B.93 er videre til semifinalen mod Benfica ved Algarve, Vi har fået denne update fra talentchef Philip Ødegaard Hansen fra lørdagens kampe.

I første kamp spiller vi 0-0 mod SC Braga, som er et topakademi i Portugal.

Vi starter kampen ud med godt spil og dominans, der giver et straffe og rødt kort til Braga. Vi brænder dog straffesparket. Herfra er det en kamp vi styrer, men ikke har heldet til at vinde.

I den anden kamp mod Pumas fra Mexico spiller vi igen en rigtig god gang B.93 bold med højt teknisk niveau, hurtige kombinationer og aggressivitet uden bold.

Da begge hold er videre til finalerunden med 0-0 bliver de sidste 10 minutter af kampen lidt specielle. Pumas trækker sig og forsvarer med fem på bagerste linje. Måske en accept af at vi flere gange i kampen har været tæt på. Da vi er videre ved 0-0 gør vi heller ikke det store for at angribe.

Det ender derfor med at vi spiller bolden mellem de bagerste de sidste 3-4 minutter, mens Pumas blot kigger på.

Alle tre kampe i mellemrunden endte 0-0, så de tre hold stod helt lige. Men mexicanske Pumas havde syv point og 4-1 i målscore efter første runde, B.93 havde syv point og to mål i måldifference, mens Braga fik seks point i den indledende runde fredag. Dermed var det B.93 og Pumas, der gik videre til semifinalerne.

Alt i alt 5 kampe, to sejre og tre uafgjorte. Og ikke mindst 5 clean sheets.

I morgen venter en semifinale mod Benfica. En kamp der bliver meget svær.

Fredag 8. november 2024: Tre gode indledende kampe

B.93’s talentarbejde er anerkendt vidt og bredt, og vi forsøger også at give spillerne internationale oplevelser, når det er muligt. I denne weekend deltager U17 A Drenge således i den stærkt besatte Algarve Elite Cup.

Fredag mødte holdet først AZ Alkmaar, hvor det blev til en 1-0 sejr. I anden kamp ventede FC Porto, hvor gutterne klarede uafgjort i en målløs affære. Tredje kamp mod Sydney FC endte 1-0 til B.93’erne, som derfor via puljens 2. plads i dag lørdag møder mexicanske Pumas og portugisiske SC Braga i de afgørende kampe inden søndagens finaler.

Du kan følge med i turneringen på Tournify og Algarve Elite Cups Facebook-side. Og ikke mindst på Drengeakademiets Instagram profil.

Fotos og B.93 TV fra Algarve Elite Cup 2024

Vi har fået en række små reportager fra den første turneringsdag. Se dem her og find flere på Instagram.

Søndag 10. november

B.93 spillerne kommer på banen til semifinalen mod SL Benfica

Fotos fra finaledagen

Koncentration før kamp. Foto: Philip Ødegaard Hansen.

 

Den offensive spillestil er og bliver B.93’s DNA. Foto: Philip Ødegaard Hansen.

 

Hård fight mod SL Benfica. Foto: Philip Ødegaard Hansen.

 

Sikre hænder. Foto: Philip Ødegaard Hansen.

 


Bronzen ved Algarve Elite Duo 2024 er i hus for de dygtige U17 A Drenge.

Bagerst fra venstre: Assistenttræner Jeppe Mathiasen, holdleder Kasper Sandris, Alexander Larsen, Rahmi Akcin, Philippos Chapipis, Ilias Hamza,Villum Lutje, Aksel Hoppensach, Anton Kjær, Julius Christense, Victor Riesbeck, Alvey Thygesen, Albert Hansson, Alexander Valentin, Pavle Gusak, cheftræner Michael Kjær og Akademichef Philip Hansen.

Forrest fra venstre: Oliver Reith, Arda Iljazovski, Oliver Sandris, Kevin Tran-Nguyen, Nikolaj Johansen, Arthur Sølgaard, Danyal Tasci og analytiker Benjamin Jacobsen.

Foto: Algarve Elite Cup 2024.

Lørdag 9. november

Spillerne kommer på banen og forbereder sig til den første kamp mod Braga

Spillerne og trænerstaben holder taktikmøde inden kampen mod mexicanske Pumas

Se B.93 TV klippet her.

Før kampen mod Pumas: Spillerne kommer på banen

Se B.93 TV klippet her.

Sekvens fra kampen mod Pumas fra Mexico

 

Fredag 8. november

Spillerne kommer på banen til kampen mod AZ Alkmaar

Spillerne hilsner på deres hollandske modstandere

1-0 sejren over AZ Alkmaar er i hus

En fortjent tur i poolen fredag afften

Stort tillykke med de første kampe til alle spillere, ledere og træner omkring U17 A Drenge holdet. Vi glæder os til at følge jer i resten af turneringen og sæsonen.

Topfoto: Algarve Elite Cup 2024.
B.93 TV og supplerende fotos: Philip Ødegaard Hansen