FA 2000 og B.93 indgår et samarbejde med henblik på at udvikle et stærkt pigeakademi i København.

Begge klubber har mange medlemmer og har erkendt, at et samarbejde er den bedste måde, hvorpå vi kan udvikle pigefodbolden i København.

Efter gennemgående dialog mellem fodboldbestyrelser og ansvarlige for pigefodbold, er man nået frem til en række meget spændende muligheder for at styrke pigefodbolden i København med FA 2000 og B.93 som større drivkraft.

I opstartsfasen er samarbejdet indgået omkring specifikke årgange, mens der er nedsat en samlet ledelse, som tager videre drøftelser for at udvide og styrke samarbejdet.

Begge klubber var repræsenteret på bestyrelsesplan samt af nøglepersoner fra de sportslige ledelser i pigeafdelingerne.

Vi glæder os ekstremt meget til at høste resultaterne af et spændende samarbejde. Der vil i den kommende tid komme mere information omkring samarbejdets videre udfoldelse.

Du kan læse mere om pigeakademiet her.

Med sportslig hilsen
Fodboldbestyrelsen

Topfoto: Søren Preuss.