Fodboldafdelingen har lavet et par ændringer i organisationen. Her får du baggrunden og overblikket.

 

Kære medlemmer i B.93,

Bestyrelsen har de seneste måneder arbejdet på en ny og forbedret organisation i B.93 fra U1-U19.

Derfor er vi glade for, at vi nu kan præsentere ændringerne.

Rasmus Broberg Jespersen. Foto: Claus Vandborg.

Organisationsledelsen vil bestå af

Sportschef U1-U19
Rasmus Broberg Jespersen

og

Operativ Fodboldchef U1-U19
Jacob Nordstrøm Scheel

Rasmus og Jacob vil fremover være ansvarlig for:

  • Legeuniverset U1-U5
  • Mikrofodbold U6-U8
  • Børneafdelingen og Børneakademi U9-U12
  • Ungdomsbredde U13-U19 og
  • B.93 Pigeakademi.

Jacob Nordstrøm Scheel. Foto: B.93.

Den nye organisering træder i kraft fra 1. maj 2023 og bliver frem mod 1. august 2023 gradvist implementeret mere og mere.

Jacob Nordstrøm Scheel vil som Operativ Fodboldchef have et bredt ansvarsområde, der primært omfatter at optimere rammerne udenfor banen og sikre en effektiv talentudvikling i klubben.

Jacob vil derudover stadig fungere som talentchef på pigeakademiet.

Rasmus Broberg Jespersen vil som Sportschef have det overordnede ansvar for den sportslige udvikling af klubben på tværs af aldersgrupper og køn.

Rasmus’ primære ansvarsområde bliver at optimere dagligdagen for vores mange medlemmer og fodboldspillere i B.93. Derudover vil han have et tæt samarbejde med Drengeakademiet.

Den ovenstående reorganisering har været nødvendig, da vi er vækstet markant i antallet af medlemmer.

Dette kræver en mere kompleks og organiseret struktur for at sikre, at alle medlemmer får den bedst mulige oplevelse i klubben.

Ved at opdele ansvar og opgaver vil der være mere fokus på at optimere både dagligdagen og talentudviklingen i klubben.

Fra bestyrelsens side har det været et klart ønske at bidrage til en bedre sammenhæng mellem de forskellige afdelinger i klubben.

Fodboldformand Flemming Lauenborg. Foto: B.93.

Ved at samle ansvaret under to ledere, kan klubben arbejde mere på tværs og sikre en mere helhedsorienteret tilgang til klubbens drift.

Dette vil gøre det lettere at samarbejde og udveksle erfaringer på tværs af afdelingerne og skabe en stærkere klubkultur.

Har I spørgsmål til ovenstående er I velkomne til at kontakte enten Flemming, Jacob eller Rasmus:

  • Fodboldformand Flemming Lauenborg på flemming@b93.dk
  • Operativ Fodboldchef U1-U19 Jacob Nordstrøm Scheel på jns@b93.dk
  • Sportschef U1-U19 Rasmus Broberg Jespersen på rb@b93.dk.

Venlig hilsen
Fodboldbestyrelsen

Der er altid masser af fodbold på Svanemølleanlægget

Her er et par eksempler fra Sparekassen Danmark Cup og en vigtig kamp for U15.

Tryk på fodboldbanerne til Sparekassen Danmark Cup 2022. Foto: @chrisxjunk.

 

U15 har scoret mod FC København i pokalsemifinalen på Svanemølleanlægget. Foto: Savas Karakaplan.

Topfoto: Claus Vandborg. Supplererende foto: @chrisxjunk og Savas Karakaplan. Portrætfoto af Rasmus Broberg Jespersen: Claus Vandborg. Portrætfotos af Jacob Nordstrøm Scheel og Flemming Lauenborg: B.93.