Er du interesseret i denne spændende stilling? Så kontakt os gerne hurtigst muligt.

Vi har travlt i Fodboldafdelingen og vores dygtige administrationschef har valgt at søge nye udfordringer.

Vi, vores cirka 1.800 medlemmer og øvrige ansatte i Fodboldafdelingen, har brug for en dygtig medarbejder, som kan organisere og planlægge vores mange aktiviteter.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi søger en medarbejder, der elsker at have travlt, er organiseret, serviceminded og har stærke kommunikationsevner på skrift og tale.

Det vil være en stor fordel hvis du har erfaring fra en anden fodboldklub, og blandt andet har arbejdet med DBU’s KlubOffice og Kampklar.

I øvrigt skal du være komfortabel med at digitalisere de mange opgaver, og have god forståelse for eksempelvis Excel og anden standard software som Teams.

Du vil have en bred vifte af kontaktflader, og vil være et naturligt bindeled, lige fra klubbens øvrige medarbejdere, medlemmer og forældre, DBU og andre klubber.

Arbejdsopgaver

De primære arbejdsopgaver inkluderer indmeldelse af nye medlemmer, at tilmelde af vores cirka 85 hold til kampe mv., booking af baner og omklædningsrum. Du skal være med til at sikre at Fodboldafdelingen overholder deres budgetter. Du vil også få mulighed for at komme lidt på banerne, især i forbindelse med afholdelse af vores forskellige camps og stævner.

Med udgangspunkt i B.93’s værdier – Enkelhed, Udfordrende Indsats og Kærlighed – skal du have lyst til at samarbejde, lære og dele ud af egen viden, være grundig og en problemknuser.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og vil afholde samtaler løbende.

Vil du vide mere?

Ønsker du at høre mere om jobbet, kan du ringe til klubchef Pernille Marcussen på 26 20 17 93.

Alternativt så er du meget velkommen til at sende en kort ansøgning og dit CV til klubchef Pernille Marcussen på pam@b93.dk.

Topfoto: Claus Lunde.