Du har i tidligere indslag kunnet læse om +60-vinderholdet. Men +40- og +50-holdene holder sig ikke tilbage.

Som den flittige læser vil vide, har B.93 også kvalitetsbold i de ældre årgange! Udover +60-holdet, så har vi flere stærke præstationer at berette om:

  • Vores +50 hold vandt Københavner-rækken suverænt. Se resultatet her
  • +40 1.-holdet tilbringer sommerferien som nr. 3 i Sjællandsrækken efter en meget sød sejr på 8-1 over KB på Peter Bangs Vej! Se foreløbig stilling her
  • Det velfungerende +40 2.-hold ligger lunt i den stærke københavnerrække.

For nylig blev der afholdt sommerafslutning med intern træningskamp, som var vanlig indædt under kampen og hyggelig bagefter. Topfoto er sakset sammen fra denne kamp og herunder har du original fotos.

+40-holdet, juni 2022

+40-holdet ser skarpe ud. Foto: B.93.

 

+50-holdet, juni 2022

Det gør +50-holdet også. Foto: B.93.

Der forlyder intet om hvem som har håneretten sommeren over!

Skrevet af B.93.
Foto: B.93.