Vi har modtaget en aldeles vidunderlig beretning fra holdleder Peter Kofoed. Kom med og oplev fodboldglæden, som den kan udspille sig i alle aldre.
Jeg er holdleder for et utroligt fodboldhold i +60 rækken. Rækken har hold fra både Sjælland og Københavns kredsen. Så vi spiller om Østdanmarks mesterskabet.
De sidste fire turneringer vi har spillet i, har vi vundet. Efter i mange år at være blevet nummer to, vandt vi efterårsturneringen 2021 efter en flot finale, hvor vi spillede uafgjort ude mod de evige rivaler fra Lyngby.
De havde heldigvis sat flere point til end os. Når man bliver ældre og ældre er der selvfølgelig mange, der er faldet fra med alvorlige skader. Mange tidligere førsteholdspillere, mange tidligere sekundaspillere. Med alderen er det ikke kun de fodboldfaglige talenter der er afgørende, men ligeså meget fysikken.
Vi har en fantastisk træningskultur for +40 spillere i B.93. Mellem 40-50 mænd over 40 år møder op tirsdag og lørdag for at spille fodbold på Københavns bedste anlæg. Dét at vi træner trækker spillere til fra andre klubber. Så vi stadig i 60-års alderen har en rigtig god trup.
Mange vil nok tænke at det må se meget gammelmandsagtigt ud. Selvfølgelig er vi blevet langsommere og svagere. Men vi synes stadig at vi kan spille noget god fodbold.
Nogle af os synes også at vi med årene er har fået mere overblik. Måske endda teknik. Dem af os som har spillet på et lavere niveau er blevet bedre fodboldspillere af at spille med meget bedre spillere.
Desværre bliver der med alderen færre og færre klubber, som kan samle et 11-mands hold i vores aldersgruppe. Modstanden er blevet svagere, samtidig med at vi som hold bliver bedre og bedre. Fordi mange af os spiller og træner sammen. fordi vi har en fantastisk hold ånd. Et godt kammeratskab med stor kampvilje.
Siden efteråret 2021 har vi vundet vinter-, forårs- og nu igen efterårsturneringen. Vores stærkeste modstander de sidste mange år har været Lyngby.
Den årelange kamp med ærkerivalerne fra Lyngby
Vores rejse med Lyngby startede i 2014. I hvert fald for nogle af os.
I 2013 rykkede jeg selv op på +55 holdet. Jeg var med i efteråret, hvor vi skulle slå HIK for at vinde turneringen. Desværre tabte vi 1-0, i en kamp hvor HIK fik scoret fordi et hjørnespark ramte en gren der rakte ind på banen, så vores daværende målmand Gert gik helt forkert af den.
Samtidig brændte klubbens bedste spiller de sidste 50 år Jens Kolding, en stor chance ved at sparke i jorden. Hvor tit sker det. Det var så ærgerligt. Vi vidste vi var bedre end HIK og tænkte til næste år smadrer vi dem. Også dengang var vi i bedre form end de andre.
Men hvad skete der så i 2014? Lyngby tilmeldte sig for første gang turneringen i KBU. Vi var alle spændte på hvor stærke de var. De var stærke. Mødte op med næsten kun tidligere divisionsspillere, hvoraf en 5-6 stykker havde vundet DM i 1983.
Det var med navne som Michael Schæfer, John Helt, Klaus Berggreen, Michael Christoffersen, Peter Packness, Henrik Bo Larsen mfl.. Store navne da vi var unge og flere af dem med landskampe på cv’et. Berggreen var med på det utrolige 80’er landshold. Sandsynligvis det bedste danske landshold nogensinde.
Vi vandt rigtigt mange kampe i 2014-sæsonen og kom langt foran HIK. Men Lyngby kunne vi ikke røre. De var en klasse over os, men på stor disciplin og stort løbearbejde begrænsede vi vores nederlag de første år til et eller to mål. Vi havde også klassespillere de år som Erik Norsker, Frank Rasmussen og Ole Petersen. Men ikke så mange som Lyngby.
Det sidste år jeg spillede på +55 holdet lykkedes det os endeligt at slå dem. Fordi vi havde fået så mange yngre gode spillere som Bomber, Jan O., Claus Knudsen, Steen Jacobsen og Mogens op. Nogle af dem med førsteholdskampe i B.93. Flere af Lyngbys stjerner var samtidigt stoppet på grund af skader.
Efterhånden rykkede en del af os op på +60 holdet. Har var det en ældre årgang af Lyngby-spillere, som vi for det meste kunne slå. Men efterhånden rykkede også alle de gamle stjerner op. Den der havde holdt niveauet allerbedst var John Helt, som nærmest optrådte som Johan Cruyff, når han var på banen. Umulig at tage bolde fra. Farlige afleveringer samtidig med at han dirigerede de andres løb. Han er desværre nu så skadet, at han ikke kan være meget med mere.
Men i efteråret skete det store for os, at vi spillede 2-2 på Lyngby Stadion og dermed vandt turneringen. Det var for mange af os første gang i 15 år, at vi vandt turneringen. Vi var kommet tættere og tættere på Lyngby, også når de havde de fleste af stjernerne med.
Mønsteret var det samme hver gang. De pressede os og spillede os rundt i første halveg, hvor vi halsede efter. Mange af dem har jo spillet sammen siden de var ungdomsspillere. Deres indbyrdes forståelse er høj.
Nogle gange fik vi scoret, ofte på gode enkeltmandspræstationer. Som Claus K. og Claus Wigen i forrygende form sidste efterår. Jan Olsens dommedags hug på Lyngby stadion for tre-fire år siden husker alle der så det.
Men efterhånden kunne vi i anden halvleg ofte overtage spillet på vores fantastiske kondition. Bygget op i vores træning, men også fordi mange gør meget for at holde sig i form, så vi stadig kan løbe hurtigt, dreje hurtigt og tackle hårdt. Og stadig har kraft nok i benene til at sparke mere end 15 meter.
Reportage: I 2022 er det B.93, der har taget på Lyngby
I kampen i efteråret 2022 – nærmere bestemt mandag 7. november 2022 – var mønsteret så helt anderledes. Lyngby manglede måske nok en eller to af de gamle stjerner, men vi kunne også have stillet op stærkere. I første halvleg startede vi måske lidt famlende. Der blev lavet personlige fejl og opstod misforståelser.
De kom foran 1-0 på en kæmpe misforståelse. Men derfra speedede vi op. Ligesom mod FA2000/Rødovre. Vi var overlegne og skabte chancer. Erik spiller flot og uselvisk en stort spillende Claus Knudsen fri. 1-1.
Nu var der klasse forskel. Jeg tænkte flere gange er det Lyngby vi spiller mod. Claus K.’s driblinger var så skarpe som en ragekniv denne aften. Hvilket han viste ved en sindssyge dribletur i feltet, hvor det ser ud til at Claus kan sparke bolden ind med venstrebenet, men han stopper op, trækker bolden modsat og putter den ind med højre benet.
Har man ikke set det ville man ikke tro det. Men nogle af os har set Claus gøre det et par gange. Claus er en super flink fyr, der kan være pisse irriterende at forsøge at spille sammen med, fordi man aldrig får bolden igen. Men guld værd, fordi han mestrer dét som er en lidt uddøende kunst i fodbold: Helt alene at kunne afdrible tre-fire mand fra en stående position.
Jens mente at det minder om gamle Ronaldo.
Erik var en god støtte til Claus og midtbanen. Både i spillet, men som altid også i bolderobringerne. Jan var utrættelig som altid. Han er så hurtig og stærk, at jeg får fornemmelsen af at slippe en kamphund løs i bolderobringerne.
Samtidig – når vi nu går tilbage i historien – husker jeg det som om at Jans førsteberøringer og teknik er blevet skarpere med årene. Men jeg har det jo ikke på video.
Claus Wigen startede som om han var påvirket. Ikke som på Lyngby Stadion for et år siden, hvor det var præstationsfremmende stoffer han må have taget. Men som om han havde fået en genstand for meget. To-tre mærkelige boldtab og dårlige tæmninger, som slet ikke ligner Claus. Men langsomt kom han ind i spillet og blev sit eget godt spillende selv.
Mogens er et andet monster. I mandags nærmest en slags sweeper på midtbanen, der suger bolden til sig og kan håndtere den under pres. Jeg vil også mene, at Mogens som jeg ser det har udviklet sit spil i de frem år jeg har spillet med ham. Han spiller med lidt mindre risiko. Det har gjort ham meget værdifuld og til en nøglespiller.
Jesper var med i meget og fik sat flere gode situationer op. Blandt andet et dejligt oplæg til 3-1 målet, hvor Niels for femte kamp i træk scorede. Det er en meget flot evne, som Niels har fået til at placere sig det rigtige sted.
Forsvaret var måske en lille smule usikkert i starten. Ikke fordi vi ikke hver især spillede solidt. Men koordinationen var lidt usikker. Men det varede ikke mere end 10 minutter.
Poul udfyldte set med mine briller sweeper rollen flot. Brød modstandernes opspil godt og skilte sig klogt af med bolden. Klaus var sikker både fremme og tilbage. Henrik lukkede deres hurtige mand Karsten flot ned. Han er blevet en kontant og årvågen forsvarer, som går til den fysiske grænse.
For at gøre kampen mere lige valgte vi at holde to af vores allermest dominerede spillere ude fra starten af anden halvleg. Mogens fik en pause og Claus K. tog dommer fløjten.
Samtidig ændrede Lyngby strategi. De trak hurtige Karsten længere tilbage, og flyttede en mand bagfra op på midtbanen. Holdlederen opdagede ikke disse manøvrer, men det var med til at Lyngby overtog mere og mere af spillet i anden halvveg.
Per havde vist en op og ned dag på kontoret. Mere og mere af målmandspillet på 11-mands handler om at sweepe uden for feltet. I den her kamp var det afgørende. I første halvveg var der en misforståelse, som førte til Lyngbys mål.
Men i anden halvleg kom Per flere gang buldrende frem og fik smadret bolden væk foran modstanderne. Meget modigt og meget afgørende. Her er Per generelt vokset som målmand, og er fulgt med de nye tider. Det er sgu flot af en mand i den sidste ende af 60’erne at lægge den dimension mere til sit spil.
Østrup overtog i en periode på flotteste vis 6’er positionen. Fik lukket nogle huller og skilte sig godt af med bolden. Jens havde ikke sin bedste dag. Måske var det Lyngbys høje pres der stressede ham, så han indimellem mistede overblikket. Men defensivt fik han lukket deres store centerforward Kasper Dalgas flot ned.
Desværre førte Lyngbys pres til nogle fejl og to mål. Så vi endte på 3-3. Men i morgen er ærgrelsen glemt, fordi vi igen har vundet rækken.
Vi har scoret 45 mål og lukket 7 mål ind. Vundet 9 kampe og spillet en uafgjort. Det er sgu meget godt gået. Været boldbesiddende i 65 % af tiden. Tilsammen løbet 678 km.
Vores største udfordring er om der er nok hold som vil og kan spille i vores række fremover.
Tak for et dejligt efterår, nu kommer vinteren.
Topscorerlisten
Jan er topscorer med 12 mål. Claus Knudsen har scoret 7 gange, Niels 6 kasser, mens Steen og Frans begge har nettet 4 gange. Claus W. har scoret 2 mål og Mogens, Mogens, Jesper og Erik hver enkelt gang.
Bonusinfo
Se stillingen i +60 rækken med dine egne øjne. Imponerende.
(Lyngby kunne ikke stille hold i uge 42 og DBU ville ikke flytte kampen, derfor blev de taberdømt. B.93’erne aftalte med Lyngby at spille den alligevel mandag 7. november i stedet, webred.).
På grund af manglende modstand er holdet søgt udover landets grænser. Holdet er således ved at lægge sidste hånd på en kamp mod England Vets 60’s Team til foråret. Se holdets FB-side med flere andre årgange her.
Venlig hilsen
Holdleder
Peter Kofoed
Topfotoet viser bagerst fra venstre: Niels Kjær-Petersen, Jens Borregaard, Claus Wigen, Klaus Kryder Jacobsen, Jan Olsen, Claus Knudsen, Jesper Kristiansen og holdleder Peter Kofoed.
Forrest fra venstre: Mogens Hansen, Henrik Dissing, Christian Buch Østrup, Per Sjøqvist, Erik Norsker, Poul Albrechtsen.
Foto: B.93.
