B.93 inviterer ambitiøse U11-U13 Piger (årgang 2006 – 2008 piger) til åben træning 4 fredage.
B.93 er Københavns førende pigefodboldklub. Vi har licens til at spille i de bedste ungdomsrækker i Danmark fra U13 ØST til U18 DM.
Er du en ambitiøs fodboldpige, kan du helt uforpligtende prøve at træne i vores elitemiljø.
Udgangspunktet for os er, at pigerne har et ambitiøst træningsmiljø, understøttet af et stærkt socialt fællesskab – med såvel sportslige som ikke-sportslige arrangementer.
Vi tror på udvikling af spillere i et trygt og udfordrende miljø, og at det skaber spillere på vores 3F Liga-hold. Denne udvikling skaber selvstændige piger, så pigerne får værktøjer og erfaring ”for livet”.
Kom og prøv vores fantastiske træningsmiljø til ÅBEN TRÆNING B.93 PigeTalent:
Fredag 24. maj, 14. juni, 21. juni & 28. juni.
Træningen foregår i B.93, Sporsløjfen, 2100 København Ø kl. 18.00-19.15
(mødested: materialenedgang uden for klubhuset/DBU-bygningen kl. 17.30).
Kontaktpersoner
Sportschef/Talentchef Lars Møller, tlf. 2299 9919 / lm@b93.dk
Talentchef/Cheftræner for ligakvinderne, Anders Vang, tlf. 2272 0673 / av@b93.dk
Vi glæder os meget til at se dig.
Topfoto: Christian Midtgaard.