Pigeakademiet har opnået licens fra DBU.
B.93 er meget glade glade for anerkendelsen fra DBU. Talentchef Richard Lilja uddyber her perspektiverne og det arbejde, der ligger bag.
Talentchef Richard Lilja udtaler
– Vi er glade for igen at kunne være repræsenteret i de bedste rækker for pigerne. Det er både de landsdækkende rækker for U16 og U18, men også de bedste lokale rækker for U14 og U13. Det er vigtigt, at de hårdt arbejdende piger blive matchet med de bedste i weekenden – det er et godt supplement til vores fantastiske træningsmiljø.
– Pigeakademiet er naturligvis stolte over den anerkendelse de har fået af DBU – og Pigeakademiet er endda førende i Danmark på “Holdudvikling”.
– Det er vi særdeles stole over, for det er jo selve essensen, kernekompetencen, det er det det hele drejer sig om – at vi kan udvikle pigerne, at sikre at der er et miljø hvori de kan udfolde og udleve deres potentiale. Både vores kamp, men i særdeleshed, vores træningsmiljø er fantastiske samtidig med at det stadigvæk rummer så meget potentiale. B.93 er bare en super klub.
– Jeg vil også gerne benytte lejligheden til, at takke alle de fantastiske kræfter der er omkring Pigeakademiet. Det er dem, som har fået anerkendelsen fra DBU. Det er dem der står på banerne eller på sidelinien og får det hele til at spille. Det er dem, der er stjernerne.
Læs mere om licenstildelingen fra DBU’s Kvindeeliteudvalg på dbu.dk.
Topfoto: Søren Preuss.