Vores dygtige piger har fået en kapacitet som ny talentchef/Head of Coaching. Det drejer sig om Richard Lilja, som faktisk har været i B.93 tidligere.

Vi fik et par udtalelser – dette fra bestyrelsen og hovedpersonen selv.

Medlem af fodboldbestyrelsen Ulla Zeeberg

– Vi er rigtigt glade for at kunne ansætte Richard Lilja som vores nye Talentchef & Head af Coaching for Pigeafdelingen i B.93 (nærmere bestemt akademiet).

– Udviklingen i denne afdeling af B.93 har været forrygende, og vi havde brug for at finde den helt rigtige person til denne nøglepost. Med Richard, som tidligere har været i klubben, føler vi at vi har fundet denne profil.

– Han kommer med en masse erfaringer og kompetencer, som kan flytte vores afdeling op på et endnu højere niveau – og bringe os videre fremad.

– Vi byder Richard velkommen tilbage i B.93.

Richard Lilja

– Jeg er rigtig stolt og beæret over at være blevet tilbudt jobbet som Talentchef & Head of Coaching.

– Da jeg samtidig blev præsenteret for den satsning og opgradering der sker, og vil ske, på pigesiden – så var jeg ikke i tvivl om at sige “ja tak” – og jeg glæder mig til at komme i gang.

– Jeg har tidligere været i B.93, så jeg kender klubben og miljøet. Dengang var jeg Akademichef på skolen og træner i klubben. Det var en perfekt kombination – ligesom nu hvor jeg kombinerer Talentchef & Head of Coaching.

– Jeg ser frem til at kunne sætte mit præg, men lige nu stikker jeg en finger i jorden – og prøver at danne mig et fornuftigt overblik. Det er jo en større organisation nu, end da jeg var her sidst.

Bonusinfo

Richard Lilja har været træner i mere end 25 år, cirka halvdelen af tiden som professionel. Han har trænet både senior (2. division) og Ungdom (Divisionen). Desuden været han Akademichef, Sportschef, Manager osv.

Richard var i 2014-15 Akademichef i B.93.

Se klubbens ansatte.

Skrevet af Claus Vandborg
Foto af Claus Vandborg.