B.93’s talentfulde keeper, Astrid Husemoen, er blevet udtaget til U17-landsholdets EM-kvalifikation i Serbien fra 9.-19. marts 2023.

 

Vi har fået udtalelser fra Astrid selv og hendes cheftræner i B.93.

Cheftræner for U18 A Piger Morten Børkop udtaler

– Denne gang gælder det EM-kvalifikationen i Serbien, hvor modstanderen er Serbien, Belarus og Spanien.

– Det er jo fantastisk, at en af vores dygtige keepere kan begå sig på absolut øverste hylde og samtidig er det fuldt fortjent.

– Astrid udvikler sig hele tiden og hun er aldrig tilfreds men har altid sult på at dygtiggøre sig endnu mere.

– Vi glæder os meget til at følge kampene for Danmark.

Astrid Husemoen udtaler

– Jeg glæder mig til at være med til kval kampe, hvor der er noget på spil. Det bliver spændende.

Astrid Husemoen i landsholdets træningstrøje. Foto: Privat.

U17-landsholdet spiller søndag 12. marts mod Serbien kl. 14.00. På onsdag 15. marts kl. 11.00 venter Belarus, mens den sidste kamp på turen er mod Spanien lørdag 18. marts kl. 14.00. Alle kampe spilles på det serbiske fodboldforbunds Sport Center.

Klubben ønsker stort tillykke til Astrid og Pigeakademiet.

Topfoto og portræt af Astrid Husemoen: Privat.