Igennem de sidste par år har vi gennemført en årlig Tilfredshedsundersøgelse for at kunne evaluere tiltag og efterfølgende tilfredshed med de tilbud vi har i B.93.
Dette års undersøgelse er parat til alle medlemmer, og vi vil gerne bede jer om at være ærlige når I besvarer den. Ærlige, men saglige besvarelser er en utroligt effektiv måde for os at få information om ting der kan optimeres eller tilføjes.
Derfor, på forhånd tak for at tage tiden til at gøre vores klub endnu bedre.
Hjælp din klub til at blive bedre >
Som optakt er her nogle punkter fra sidste år, og vores tiltag omkring dem:
Dette års undersøgelse er parat til alle medlemmer, og vi vil gerne bede jer om at være ærlige når I besvarer den. Ærlige, men saglige besvarelser er en utroligt effektiv måde for os at få information om ting der kan optimeres eller tilføjes.
Derfor, på forhånd tak for at tage tiden til at gøre vores klub endnu bedre.
Som optakt er her nogle punkter fra sidste år, og vores tiltag omkring dem:
Faciliteterne på anlægget
Mange har kommenteret manglen på toiletter og vand, og det er vi desværre ikke selv herre over, eftersom det er et kommunalt anlæg. Udover toiletter i klubhuset har vi som tidligere brugsret over toiletterne i Skøjtehallen. Indgangen er på den modsatte side af vores Bane 1, og de burde være åbne til sent om aftenen. Det er i øvrigt et emne vi har rejst flere gange med kommunen også ifm anlæggelse af nye baner, men de har hver gang afvist at etablere toiletter.
Trænersituation
Det er som altid ikke nemt at finde kvalificerede trænere til alle hold, men vi har efterhånden fået skabt så godt et trænerkorps og struktur omkring trænerne, at vi i højere grad får henvendelser fra folk der gerne vil være trænere for os. Det betyder igen at vi kan tilbyde højere kvalitet i træningen og det er efterhånden meget få klubber, der har en så veldefineret struktur omkring træningen.
Baneforhold og baneplan
Vi kan glæde os over at langt størstedelen af banerne er færdige og officielt åbnede, og der bliver snarest sat lidt mere lys op, så man også kan bruge minibanerne efter mørkets frembrud.
Som det er mange bekendt, så er København i voldsom bekneb for idrætsfaciliteter og det betyder også at vi er udsat for et pres på vores baner, både indefra og fra eksterne kræfter.
Resultatet er at vi i fællesskab må løfte udfordringen med at finde baner til alle hold i et stort og komplekst puslespil – det er svært at gøre alle tilfredse på alle tider, men i sidste ende arbejder vi hårdt for at få kabalen til at gå op til glæde for så mange medlemmer som muligt. Vi håber på forståelse for at det er en meget stor og vigtig opgave.
Kommunikation
I en klub så stor som vores er der altid kommunikation frem og tilbage, og selvom vi efterhånden er mange hænder, så er det næsten et fuldtidsarbejde at kommunikere. Vi prøver at benytte os af et særligt telefonnummer for ansatte i Børneafdelingen og nyhedsbreve på regelmæssig basis.
Med de mange forskellige opgaver som vi som klub står overfor, og som vores flittige ansatte udfører på daglig basis, så kan det være svært at besvare spørgsmål og kommentarer fra dag til dag. Som et fast indslag holder vi forældremøder for de forskellige årgange, hvor man kan komme med input og spørgsmål til holders trænere: alene i 2022 har der været afholdt 14 forældremøder bare i Børneafdelingen.
Derudover kan det nævnes at vi i det forgangne år har arbejdet hårdt på at styrke den sociale sammenhængskraft med forskellige tiltag, bla. biograftur med U11, fællespisning med U9 og U12, trampolinpark med U10 og baneindløb med vores 1. Herresenior med U8 og U9.
Disse aktiviteter er koordineret af holdlederne på de forskellige årgange, og vi opfordrer til yderligere aktiviteter for at skabe et endnu bedre fælles miljø.
Svar fra mobilen
Du kan også scanne QR koden herunder for at svare på spørgeskemaet via mobilen.
På ældre telefoner kan det være nødvendigt at installere en QR kodescanner. Fx kan den gratis app Kaspersky QR Scanner findes på både App Store (iOS) og Google Play (Android).
Vi ses også på banerne
Der vil også være print med QR koden ved Kims Kiosk på banerne på Svanemølleanlægget de kommende uger. Tag den med hjem og svar fra mobilen eller din computer, når det passer dig.
Hvem kan svare?
Spørgeskemaet er primært rettet mod dig som forælder til en pige eller dreng, der spiller fodbold i B.93. Men du er selvfølgelig også velkommen til at svare som spiller, træner eller primært tilskuer til fodbolden i B.93.
Vi glæder os til at lære af dine svar og blive endnu bedre fremover.
Hjælp din klub til at blive bedre >
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Fodboldbestyrelsen
Topfoto: Kristian Berg. Supplerende foto: Morten Mejnecke.