Fodboldbestyrelsen orienterer.
Kære alle,
Som en del af en igangværende organisationsændring i B.93 har vi desværre måtte træffe den svære beslutning at opsige Talentchef Philip Ødegaard Hansen fra sin stilling. Philip har gennem sin tid i klubben ydet en stor indsats, og vi vil gerne takke ham for hans engagement og bidrag til B.93. Vi ønsker ham alt det bedste fremover i hans videre færd.
Desuden har vi tilsvarende set os nødsaget til at opsige klubbens Ungdomsudviklingstræner, Kim Trier Emmanuelsen. Trier har gennem en årrække været en ledende figur som træner og senere som leder i Akademiet, og vi vil benytte lejligheden til at takke ham for hans mange år og store indsats i klubben og ønske held og lykke med fremtiden.
Vi arbejder nu på at sikre en smidig overgang og vil informere jer nærmere om, hvordan opgaverne bliver fordelt fremadrettet.
Hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information, er I velkomne til at kontakte Jesper Lauridsen, formand for Fodboldafdelingen eller Martin Heisterberg, næstformand.
Tak for jeres forståelse.
Med venlig hilsen,
Fodboldbestyrelsen i B.93
Topfoto: Claus Lunde.