Lørdag sker der spændende ting på vores fine anlæg – og vi spurgte holdleder (for U13 Elite) Jesper Holm Lauridsen ind til dette rygte:

Hvad sker der lørdag Jesper?
– B.93 spiller et mini julestævne med vores tre elite hold mod Malmø FF. Helt præcist starter vi kl. 11.30. Der  spiller U12 E samt vores eget U13 E mod MFF på begge kunstbaner samtidig, og kl. 13.00 spiller U14 også mod MFF.

– Vi vil på dagen sælge glögg, kage og stadionpølser til fornuftige priser fra pavillonen og Kim holder åbent og sælger kaffe m.m.

Det lyder spændende ?
– Det er simpelthen en fantastisk mulighed for at komme og se den sidste kamp i efteråret fra tre af klubbens mest talentfulde hold, hvoraf det ene jo vandt Øst 1.

– Vi håber det kan lade sig gøre, så vi kan sælge endnu flere pølser, og tjene nogle penge til holdkassen til gavn for drengene på U13 E’s vegne.

Her fra redaktionens side kan vi kun opfordre til man kommer over på anlægget, og ser vores meget talentfulde ungdomsspillere i aktion.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra arkiv.