B.93 skriver kontrakt med stort talent.

 

Marcus Dominique Mortensen er fra vores dygtige årgang 2004, og satte sin underskrift på sin 15-års fødselsdag. Han bliver dermed den yngste kontraktspiller i B.93. Han er en venstrebenet stopper og en af de dygtigste på sin årgang. Marcus blev i vinters rykket op på U17 et halvt år før tid sammen to andre fra U15-holdet. Han er en spiller, som klubben har store forventninger til.

Vi bad talentchef Martin Jensen og cheftræner Lasse Frølund om at sætte et par ord på kontrakten:

Martin Jensen udtaler

– Vi er utroligt glade for at vi har skrevet med Marcus, som vi forventer os meget af. Han er en af de mest talentfulde venstrebens stoppere på sin årgang i Danmark, og tilmed en rigtig B.93 dreng.

– Vi i ser meget frem til at Marcus kan fortsætte sin udvikling de kommende år hos os. Han har allerede det seneste halve år været en del af vores U17-trup, og taget store skridt i sin udvikling og dermed også et resultat af den individuelle matching, som vi sætter så højt i vores miljø.

Lasse Frølund udtaler

– Marcus har fra dag ét i U17 truppen ageret meget modent og vist sig som en yderst træningsparat spiller. Han har udviklet sig godt i perioden, og bidrager rigtig godt til træningsmiljøet.

– Jeg forventer mig meget af Marcus i fremtiden, og er glad for at hans gode arbejde og store potentiale er blevet belønnet med en kontrakt.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Thomas Pagh.