Fortsat pigelicens i København.

DBU har offentliggjort de kommende pigelicensklubber i Danmark, og her fastholder B.93 flot sin licens. Det er blevet til en samlet vurdering på en stjerne, og det giver en plads som nummer 13 på landsplan.

B.93 er fortsat den eneste københavner-klub med licens på pigesiden.

Det er værd at bemærke at pigelicensen har været igennem en ekstrem make-over, og ligger nu meget tæt på de krav, som er på drengesiden.

Vi bad klubbens talentchef om at sætte ord på vores placering på listen.

Talentchef Nicolaj Berendt udtaler

– Vi er enormt glade for at beholde vores licens, og ser det som kæmpe kompliment til vores daglige arbejde. Der er sket rigtigt meget i klubben det sidste halve år, og vi bevæger os hele tiden i den rigtige retning.

– For os handler det hele tiden om at skabe rammerne og miljøet for pigerne.

– Nu venter arbejdet med at få de sidste ting implementeret, og så skal vi have fokus på at give pigerne i København, og det øvrige nærområde, de bedste muligheder for at udvikle sig som spillere, og mennesker,

B.93 Pigeakademiet målsætning er at blive blandt de bedste i Europa, og der arbejdes lige nu på flere tiltag for at nå den målsætning.

B.93 er blevet vurderet på kvaliteten i deres talentudviklingsmiljø og hvorvidt de lever op til en række objektive minimumskrav. Ud fra dette tildeles klubberne en samlet score og et” stjerneniveau”, hvor tre stjerner er det højeste. Der er ingen klubber, som har opnået tre stjerner endnu.

Yderligere oplysninger

Her kan du se B.93’s og de øvrige klubbers placering og score.

Læs mere på dbu.dk.

Der skal lyde et stort tillykke til de øvrige licensklubber. fra B.93, og fra vores ledelse ,skal der lyde et stort tillykke til vores fine og seriøse pige/kvindeafdeling.

Skrevet af Claus Vandborg:
Foto fra arkiv.