En god aftale for alle.
Divisionsholdet har lavet en aftale med U14 Piger (årgang 2007), som vil være faste boldpiger til kampene på Østerbro Stadion i sæsonen 2020-21. Det er helt konkret til 13 hjemmekampe og de pokalkampe som man opnår. Cheftræner Pato (Patrick Glikmann) og holdleder Heidi ordner alt vedrørende logistik, fremmøde mm.
Pigerne stiller med seks piger og en voksen til alle kampene. De glæder sig til at løfte opgaven, som de synes er spændende og en del af klubfællesskabet – de opfatter det endda som “sjovt arbejde”. Som tak har den professionelle afdeling sponsoreret pigerne et fint nyt sæt spilletøj.
Man kan vel kalde det en “win-win-situation”, men hvorfor ikke lade pigernes cheftræner sætte ord på denne aftale.
Pato
– Jeg anser det som en historisk dag for vores ungdomsafdeling, hvor vi ser et samarbejde mellem pigerne og den mandlige afdeling. Vi håber også, at det vil være være starten for at flere vil bakke op omkring klubben, og ikke mindst 1. holdene.
– Det betyder samtidig, at pigerne kan opleve at være omkring en elitekamp, sammen med et af de mest seriøse af klubbens hold. Bare se på hvor mange træningspas de har om ugen
– Vi takker for det tøj som generøst er skænket af B.93 Kontraktfodbold ApS.
Bonusínformation
Årgang 2007 får debut på Østerbro Stadion til sæsonens hjemmekamp, som jo er topkampen på søndag 13. september hjemme kl. 15 mod Jammerbugten. U14 Piger holdets næste kamp er ude søndag 20. september ude mod Brøndby kl. 10.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Hans Peter Fenger.