William Bjarnø (årgang 2006) har modtaget dette års talentpris – sponsoreret af Sparekassen Sjælland-Fyn. Der fulgte en check med på 3.000 kr. med udnævnelsen.
Talentprisen blev overrakt af B.93`s netværkschef Jann Buchardt, B.93`s sportsdirektør Martin Møller Jensen og Sparekassen Sjælland-Fynss souschef, fra Østerbroafdelingen, Pernille Turka Dencker. Dette foregik på klubbens solbeskinnede anlæg.
Vi fik en udtalelse fra Williams træner og hovedpersonen selv.
Christian Piltoft Johansen
– William har modtaget dette års talentpris, fordi han i denne sæson har gennemgået en stor udvikling som fodboldspiller og som menneske.
– William var i efterårssæsonen anfører på U15 holdet, hvor han igennem sin egen altid udfordrende indsats løftede niveauet hos sig selv såvel som sine holdkammerater.
– Han er en ambitiøs dreng som altid stiller store krav til sig selv og sine omgivelser. I vinteren 2021 var han en blandt flere fra årgang 2006, som før tid rykket op på klubbens U17 hold,
William Bjarnø
– Jeg er super stolt og meget glad for at have modtaget denne pris. Min glæde da jeg fik at vide at jeg vandt var kæmpe stor. Især fordi jeg har oplevet et par ting allerede i min karriere.
– På U13 i efteråret spillede jeg næsten kun på 2. holdet og blev heller ikke udtaget til en stor turnering, hvor 18 spillere blev udtaget og vi var 23 i truppen. I U13 foråret brækker jeg så foden og er ude i to måneder. i min anden træning efter jeg kom tilbage får jeg et hul i hornhinden efter en duel og er ude i tre måneder.
– Så i U14 foråret til nogle af de første træninger brækker jeg kravebenet efter at være landet uheldigt ned på den til træning også kom virussen. Så at have modtaget denne her pris betyder rigtig meget for mig men jeg kunne ikke have gjort det uden mine trænere og holdkammerater.
Om Sparekassen Sjælland-Fyn
– Vi vil bidrage til at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed, står der på Sparekassen Sjælland-Fyns hjemmeside.
B.93 kan supplere, at Sparekassen Sjælland-Fyn også gør noget for ungdommen på Østerbros førende fodboldklub.
B.93 takker Sparekassen Sjælland-Fyn for sponsoratet og godt samarbejde.
Topfoto af Sparekassen Sjælland-Fyns souschef fra Østerbroafdelingen Pernille Turka Dencker og William Bjarnø: Jann Buchardt.
Skrevet af Claus Vandborg.