Modtagerne af Ditte & Robert D. Pedersens legater er fundet.
B.93 vil – med start dette år 2023 – fremadrettet uddele tre legater af kr. 5.000 pr. år. Disse legater går til tre medlemmer fra Fodboldafdelingen, som har efterlevet vores værdier bedst muligt, ikke mindst via deres energi, empati og interesse for B.93. Samtidig er de alle klubpersonligheder, med den rigtige indstilling til deres sport og klubben.
Disse legater er sponsoreret af tidligere elitespiller Robert D. Pedersen, og er opkaldt efter Robert og hustruen DItte. De vil blive uddelt hvert år omkring november,
De udvalgte til at modtage Ditte & Robert D. Pedersens legater – også kaldet Exceptionel Indsats Legatet – er nu fundet og her er de tre udvalgte for året 2023:
- Asia Matilde Di Nicola (spiller på U18 Øst-pigeholdet, altid med en konstrutiv indsats for holdet)
- Jørgen Monberg Jensen (altid villig til at give en hjælpende hånd i klubben, på stadion eller hvor det behøves)
- Zaid Mehyar (spiller på U19 B+ og fungerer også som frivillig træner på U14)
Vi vil indenfor den næste periode præsentere de tre klubprofiler yderligere enkeltvis.
Skrevet af Claus Vandborg
Foto af Kim Gudmand.