De to unge U11 A Drenge hædres for ekstraordinært engagement, ansvar og fællesskab i B.93

“Ditte og Robert D. Pedersen Exceptionel Indsats Legat” gives til medlemmer eller frivillige i fodboldafdelingen, som i særdeleshed har bidraget positivt eller ja helt exceptionelt til fodboldafdelingen ved at efterleve vores værdier bedst muligt. Hvert legat er på 5.000 kroner.

I år blev legatet der uddelt tre legater, hvor vi her sætter fokus på Adi og Carl.

ADI SINGH KALSI OG CARL BIRKELUND, SPILLERE U11A DRENGE

Valget af Adi og Carl blev begrundet med følgende ord:

”Nogle gange viser de alleryngste os, hvad fællesskab og vilje virkelig betyder … Sådan er det med Adi Singh Kalsi og Carl Janson Birkelund fra U11A Drengeholdet.

Da deres hold skulle tjene penge til deres første udlandstur, gik Adi og Carl forrest. De trak i arbejdstøjet, solgte julekalendere i vinterkulde og mørke: Efter skole, efter aftensmad, i weekender, og stoppede først, da målet var nået. Mens mange andre måtte give op eller ikke fandt tid, så holdt Adi og Carl trofast ved og endte med at stå for hele 60 procent af det samlede salg af julekalendere. De tjente næsten 12.000 kroner til deres hold, og samtidig støttede de Børns Vilkår og deres vigtige arbejde for udsatte børn i Danmark.

Adi og Carl viste tydeligt, hvad det vil sige at kæmpe for fællesskabet, tage ansvar og gøre en forskel. Ikke bare for sig selv, men for alle på holdet.

Adi og Carl er gode forbilleder for deres hold og for andre i klubben. Tillykke med legatet til jeres deling. Det har I virkelig fortjent.”

ADI OG CARL HAR ORDET

Hvad kan I bedst lide ved klubben?

Carl:
– Det er et godt hold og et fedt anlæg! Det er også fedt, at holdet spiller i 1. division. Alle mine venner spiller også i B.93.

Adi:
– Fællesskabet, vennerne og at man hele tiden bliver bedre, hvis man arbejder hårdt.

– Det er en fed klub. Jeg elsker at komme til træning. Jeg føler mig hjemme i B.93. Jeg har gået her siden jeg var 4 år, og jeg kender mange i klubben.

PRISMODTAGERE 2025:

Børge Christensens Mindelegat:
• Christian Slot Thomsen

Ditte og Robert D. Pedersens Exceptionel Indsats Legat:
• Adi Singh Kalsi og Carl Janson Birkelund
• August Holm
• Peter Kofoed

BigBio Årets Hold:
• Momseholdet

Fotos og tekst af Mads Mazanti Jensen.