B.93’s kvinder forsvarede andenpladsen i 1. division, da det blev 2-2 mod FC Damsø i en intens hjemmekamp.
Holdet fik en drømmestart mod et af de andre tophold i 1. division. Efter tre minutter scorede Mette Perthu-Hansen efter et hjørnespark. Udeholdet havde ikke havde haft de store chancer, inden kampbilledet vendte på to minutter i slutningen af 1. halvleg. FC Damsø scorede i det 37. og 39. minut i forbindelse med hjørnespark.
Derefter overtog FC Damsø mere af initiativet, og B.93 havde svært ved at få det normalt agressive angrebsspil til at fungere.
I det 70. minut kom den forløsende udligning. Mette Perthu-Hansen tæmmede elegant en fremlægning og rundede den fremstormende målvogter på kanten af feltet, så hun kunne score til 2-2.
I slutningen af kampen etablerede B.93 et pres og gik efter sejren, men trods flere gode chancer fik hjemmeholdet ikke scoret.
Efter seks kampe ligger oprykkerne fra B.93 stadig på fornem andenplads i 1. division, dog efter at have spillet en kamp mere end de øvrige hold. Næste opgave er en tur til rækkens førerhold, Sundby, der er favoritter.
“Det glæder vi os til – og tror på, at vi har midlerne og værktøjet til at fravriste dem førstepladsen i rækken” siger cheftræner Rasmus Skovby.
På topfotoet ses Amanda My Madsen i fuld fart frem over banen, mens Olivia Sandell Madsen og Mette Perthu-Hansen (th.) står klar til at modtage bolden.
Foto: Tage Majland.
Kampreferat v) Tage Majland.