Presse- og kommunikationschef Claus Vandborg satte de to trænere for klubbens bedste seniorhold stævne, for en kommentar til den kommende sæson.

Først gav vi ordet til Rasmus Skovby – cheftræner for kvindernes 1. senior

– Efter et vellykket og succesfuldt efterår, har vi nu for alvor rettet blikket mod et spændende forår. Vi har spillet os i en position, hvor vi sammen med fem andre hold skal duellere om de to eftertragtede pladser til 3F ligaen. Jeg forventer 10 intense og tætte kampe mod modstandere som i den grad vil matche os.

– Turneringsstrukturen vil at vi er havnet i et oprykningsspil, og selvom vi ikke nødvendigvis betragter os selv som de største favoritter, så vil det være fuldstændig utopi ikke at gå efter en top 2 placering- og dermed oprykning til landets bedste række. Vores trup er intakt og i takt med vores spil og position hele tiden styrkes, så er vi af naturlige årsager også blevet en eftertragtet klub at spille i.

– Derfor forventer jeg også noget tilgang, så vi lykkedes med at stå endnu stærkere til foråret end vi har gjort nogensinde. Vi glæder os enormt meget til forårets kampe og håber samtidig at støtten og opbakningen stiger i takt med vores succes..

Se resultater og stillinger her.

Og derefter var det herreholdets nye cheftræner Danny Jung

– Jeg glæder mig meget til at starte, få mødt drengene, teamet og alle i og omkring klubben. Selvom det er 12-13 år siden sidst, har jeg jo været på besøg i årenes løb. Hver gang har det været med et “hold kæft, hvor kunne det være fedt at komme tilbage igen engang”.

– Vi skal efter en god ferie starte med forberedelsen til en spændende første halvsæson, som nok skal byde på mange udfordringer og gode oplevelser. Jeg kender til en del af holdene og vigtigst af alt mekanismerne i det forestående nedrykningsspil.

– Vores opgave bliver at komme styrket ud af det, således at vi kan bruge det konstruktivt fremadrettet. Vi kommer til at møde hold som står lavt og spiller direkte, men også dygtigt spillende hold. Vi skal stræbe imod at være fleksible både med og uden bold, men vigtigst af alt bliver dog helt enkelt at have hjertet med i alt hvad vi laver til træning og kamp.

– Det bliver min og teamets opgave at sætte tonen og rammerne, men intet lykkes uden spillernes dedikerede indsats for at fylde rammerne ud (og gerne stikke lidt ud engang imellem). Det bliver spændende.

Følg kampe, resultater og stillingen direkte på b93prof.dk.
Se resultater og stillinger hod DBU.
Se også her.

Som Danny pragmatisk udtrykker det, så bliver det spændende og vi følger begge trænere i løbet af sæsonen og satser på at vende tilbage til dem snart – også på web-plan.

Held og lykke til Rasmus og Danny og deres respektive hold.

Se flere B.93 interview.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.