Vi præsenterer Jørgen Hansen, der er født 11. juni 1960, som den udvalgte i Vinklen.
Jørgen har investeret et meget stort (for at sige det mildt) beløb i B.93. Han bor i Solrød Strand, så profilen har måske langt til Østerbro, men han har tydeligvis aldrig sluppet B.93 i hjertet.
Her er svarene på de spørgsmål, vi stillede Jørgen Hansen.
Hvordan startede dit forhold til B.93 i dine ungdomsår – og du stoppede i cirka 1978?
– Jeg blev i 1966 (som seksårig) sendt til fodbold. Planen var egentlig, at jeg skulle være startet i ØB, men min kammerat Flemming Kretschmers mor havde hørt, at B.93 var en meget bedre klub, så der startede vi i stedet.
– Jeg glemmer aldrig den første træning, hvor træneren pegede på mig og sagde: “Dig, du forstår ingenting, stil dig ind på mål” … så var man ligesom i gang.
– I dag ville de fleste nok bare gå grædende hjem og aldrig komme igen, men sådan var det ikke dengang. Gik man til fodbold, så gik man til fodbold, og det var ikke til diskussion, om man skulle stoppe.
– Det tog mig fire år at finde glæde i at spille og forstå lidt af, hvad det gik ud på. Vi var dengang ikke beriget med at have set en masse fodbold på tv, så det var et andet vidensniveau, vi kom med, eller også var jeg bare lidt langsom til at opfatte det.
– Når jeg i dag stadig samles med mine venner fra dengang – Jean Jensen, René Rylander og Jan Rosenvinge, der er blevet venner for livet – bliver vi bedre og bedre med årene, når vi snakker om gamle dage.
– Jeg husker selv, at jeg blev årets spiller i 1974 som drengespiller med Jørgen Ritnagel som træner, igen i 1976 som juniorspiller med Finn “Ludo” Jensen som træner og igen i 1978 som ynglingespiller med Erik Preben Hansen som træner. “Vennerne” mener, at jeg havde bestukket trænerne.
– I 1978 blev jeg som førsteårs senior indlemmet i førsteholdstruppen. Det var det første år med betalt fodbold i Danmark, og jeg kom på “kontrakt”, der dengang fungerede således, at jeg kunne hente 2.600 kr. i en kuvert hos formanden John Andreasen, der sad i klubbens restaurant og uddelte dem.
– Jeg fik en række træningskampe, men havde den udfordring, at jeg spillede forstopper, hvilket som bekendt i disse år var en plads besat af klublegenden Ole Petersen.
– Jeg husker, at jeg tog kampen op og havde tre måneder med vanvittig hård træning under træner John Sinding, hvor pludselig min chef på arbejdet, hvor jeg samtidig var startet som speditørelev, prikkede mig på skulderen og sagde, at jeg måtte vælge, om jeg ville være fodboldspiller eller speditør.
– Med udsigten til 2.600 kr. om måneden havde jeg intet valg. Det blev spedition, og jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Jeg spillede dog en del kampe på andetholdet i et par efterfølgende sæsoner. Det blev aldrig helt det samme igen, da jeg oplevede, hvordan man langsomt, men sikkert faldt tilbage i niveau med en begrænset træningsindsats.
Du har haft et par comebacks i B.93 på lederfronten. Fortæl om dem, og hvorfor du vendte tilbage til klubben?
– I slutningen af 1990’erne havde jeg etableret mit eget firma, Combifragt, som blev sponsor for B.93.
– Vi var meget engagerede omkring opbygningen af et erhvervsnetværk, og pludselig, selvom jeg ikke havde tid, blev jeg overtalt til at tage en bestyrelsespost i Aps’et.
– Det var desværre en tid, hvor man mistede det økonomiske overblik og brugte flere penge, end der var indtægter til, på trods af flotte salg af blandt andre Daniel Jensen, Per Krøldrup og Patrick Mtiliga. Det er ikke en tid, jeg er stolt af, for det kunne have været anderledes med en mere ansvarlig tilgang til omkostningerne.
De fleste ved, at du har støttet klubben stort økonomisk, men vil du fortælle lidt mere om hvordan det fungerer?
– Jeg har, siden jeg var ung, tænkt, at hvis jeg en dag kunne gøre noget, der ville støtte klubben ved at give noget tilbage, ville jeg gøre det.
– Første forsøg var sponsorater i slutningen af 90’erne, som dog ikke var med til at gøre noget godt og holdbart for B.93.
– Her i andet forsøg på at skabe fremgang sportsligt og økonomisk, men på en bæredygtig måde, har vi indskudt en portion aktier i det børsnoterede NTG Nordic Transport Group, som jeg med partnere stiftede i 2011. Aktierne er placeret i et datterselskab til B.93 Copenhagen ApS med en udlodningspolitik, som skal sikre løbende økonomisk støtte til både klubben og ApS’et.
Hvor meget er du inde over den daglige kontakt med klubben?
– Da vi kom med vores kapitaltilskud til kontraktfodbolden i klubben, var jeg lige kommet ud af et sygdomsforløb og havde ikke energien til selv at deltage aktivt med den energi og engagement, som der kræves.
– Derfor tog min søn Alexander opgaven og følger som medlem af bestyrelsen for B.93 Copenhagen ApS tæt den daglige drift, ligesom han har sin gang i klubben, da mit barnebarn Eden, som seks -årig, også er startet i klubben. Jeg tænker, han når længere end mig og håber, han får lov at forfølge sine drømme til ende og ikke bliver stoppet af et arbejde.
Hvad har B.93 givet dig?
– Jeg brugte hele min barndom i B.93 og husker kun, at al fritid blev brugt der. Såvel før og efter træning med bordtennis og i sommerferier med daglig heldagstræning i tennis.
– Vi fik vores opdragelse i klubben og blev skabt som mennesker, lærte at begå os i et fællesskab og respektere, at der er 11 spillere på banen, og at der er brug for alle.
– Det dannede mig, modsat i dag, hvor skolen måske har en større rolle, og har givet mig en forståelse for fællesskabets værdier og de energier, det kan frigive.
– Jeg har brugt min læring fra B.93 i min erhvervskarriere, har tilegnet mig den specialviden, der er nødvendig for at blive speditør, men det er læringen fra ’93, som er uvurderlig for mig og som jeg ikke kunne have opnået i skolen eller andre steder.
– Jeg er dybt taknemmelig for de frivillige trænere, der har været med på denne rejse, som tidligere nævnt Finn “Ludo”, Ritter og Erik Preben, der gav mig dét, jeg havde brug for.
Flere interview i Vinklen-serien
Se “Vinklen” interview for moderklubben og Fodboldafdelingen.
Skrevet af Claus Vandborg
Topfoto af fra venstre mod højre Alexander Hansen, Eden, Noomi og Jørgen Hansen er taget af Anika Burden-Hansen. Begge børnebørn spiller fodbold i B.93. Portrætfoto: B.93 arkiv.
