Jean Jensen er en af de bedste målmænd B.93 har haft. Mød ham i denne version af interview-serien “Vinklen”.
Jean var så talentfuld at man valgte at rykke ham op før tid. Nu kan du få keeperens egen historie og minder om livet i B.93. Vi gik til Jean med fem spørgsmål, som starter dengang han var ungdomsspiller.
Fortæl os om din ungdomstid i B.93?
– Når jeg tænker tilbage på ungdomstiden i B.93 må det første ord være FANTASTISK. Ikke mindst de hyggelige omgivelser på det gamle anlæg.
– Jeg startede i 1967 i klubben, syv år gammel og var venstre halfback, når jeg spillede med 1 og 2. holdet. I 1970 fandt jeg min plads som målmand på 1. puslinge, måske fordi jeg ikke hørte til de hurtigste på banen og har siden da altid været målmand. Og så især alle de forskellige turneringer med klubben både i Danmark og udlandet. Jeg flyttede til Næstved og fik et par gode år og kom tilbage til B.93 som 2. års junior.
– Min ynglingetid startede med en enkelt kamp på 2. holdet, hvorefter jeg blev rykket op på 1. ynglinge og fik en fantastisk sæson. Mit 2. år som ynglingespiller blev på kun en kamp, hvorefter jeg blev spurgt om jeg ville rykke op som senior og spille på førsteholdet.
Kan du huske din debut i 1978)?
– Ja, tydeligt. Min debut i 1978 var mod Bk. Frem med blandt andre tre forhenværende landsholdsspillere med Per Wind i målet, Lars Larsen og Flemming Alberg, som jeg senere kom til at spille på 2. holdet med i B1903.
– Men jeg må lige starte med at fortælle om ugen op til debutkampen.
– Lørdag skulle jeg spille kamp i Ballerup for ynglingene og inden kampen så vi pludselig Kurt Arnskov stå og kigge på noget af kampen, hvilket undrede os meget. Det viste sig at det var John Sinding der havde sendt ham.
– Erik Preben, som var min træner på ynglingeholdet, havde tirsdag efter træning varskoet mig om at der var noget i gære. Det viste sig at 1. holdets træner John Sinding og ledelsen omkring 1. holdet trak mig til side, da jeg kom i restauranten efter træning.
– Efter en kort snak med John Sinding (det var mest ham der talte) nævnte han at de havde tænkt sig, at jeg skulle erstatte Peter Jørgensen i målet. John Sinding forlangte, at jeg skulle tage stilling her og nu uden lige at tage en snak med Erik Preben først … Så jeg sagde ja tak.
– John Sinding ville have mig til målmandstræning onsdag, hvor han lige ville prøve mig af. Det er nok den mærkeligste målmandstræning jeg har haft! Det gik åbenbart godt efter omstændighederne, og jeg blev sat på mål om torsdagen på 2. holdet for lige at prøve at have en kamp som senior.
– Lørdag, uden at have snakket eller trænet med 1. holds spillerne, fik jeg min debut.
– Der er nogle ganske få ting jeg kan huske: Det var i Parken, vi vandt og jeg har aldrig spillet for så mange tilskuere. Lars Larsen hoppede op i feltet og sendte et hovedstød mod mål. Jeg stod som forstenet og og tænkte ”holy shit”, han er stor. Heldigvis gik den uden om stolpen.
– Alt i alt en god kamp, hvor jeg holdt buret rent.
– Jeg blev kåret som kampens spiller, men må nok indrømme at det skyldes mine venner fra ynglingeholdet som udfyldte rigtig mange kuponer med mit navn på.
Jean Jensen efter en kamp. Drengen ved siden af Jean Jensen er Christian Fogh Pedersen, søn af legendariske Ove Fogh Pedersen, kaldet ’Randers’ eller ’Guld Ove’. Foto: Ove Fogh Pedersen.
Du har i dine 189 kampe lavet et mål, til trods for du var målmand. Fortæl os om det.
– Det var en pokalkamp på Østerbro Stadion mod Brøndby. De havde Ivan Lykke som målmand (gammel landsholdsmålmand og B1901’er).
– Vi kom i forlænget spilletid og til sidst straffespark. Mellem sparkene gik han og snakkede mig med for at hyle mig ud af den. Jeg tror jeg fik reddet et eller to straffespark og bagefter skulle jeg selv skyde, hvor jeg scorede.
– Jeg kan huske at jeg efter kampen pænt gik grinene hen til ham og sagde tak for kampen og ”snakken”, hvorefter han smilede.
Hvem er den bedste træner du har haft i B.93?
– Uden tvivl Erling Bøje. En virkelig rar person, kompetent og med en enorm viden om modstanderne.
– Jeg kan huske den første træning med ham efter fyringen af John Sinding. Han samlede os i en rundkreds, tog en bold op i hænderne og sagde ”dette er en fodbold”.
– Herefter spillede vi 4 mod 2 i en halv time i en firkant og så spillede vi til to store mål resten af træningen. Det vil sige, vi fik lov til at spille FODBOLD.
– Med Sinding fik vi lov til at løbe og så løbe lidt mere, især når vi havde tabt en kamp.
Hvad er dit forhold i dag til B.93?
– Jeg ser en del hjemmekampe og enkelte udekampe, men det skyldes nok at vi stadig er nogle venner fra årgang 60, som jeg ser jævnligt. Blandt andre Jørgen Hansen, som en del nok ved hvem er og Rene Rylander, som jeg har haft nogle enkelte kampe med på 1. holdet.
– Jeg er også så heldig, at jeg er medlem af ”De Gyldne” og prøver at gøre alt for at komme, når der er arrangementer.
– Da ”nostalgiklubben” eksisterede nød jeg sammenkomsterne, hvor vittighederne og historierne bare blev bedre og bedre.
– Jeg er også medlem af BackOp Foreningen, som jeg synes at dem som læser dette skal undersøge hvad er og så melde sig ind. Please.
Således var Jeans ord, og han fremstår stadig som det sympatiske og beskedne menneske, som han altid har været.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto: Morten Langkilde for Politiken. Supplerende foto: Ove Fogh Pedersen.
Baggrund om topfotoet: Da B.93 spillede i Næstved 12. juni 1983 blev målmanden Bo Skovbjerg skadet i 1. halvleg. Han blev erstattet af markspilleren Find Juhl Jensen. I pausen skiftede Find Juhl handsker med Anders Levinsen. B.93 tabte kampen 0-6. Dengang måtte man kun have to udskiftningsspillere, og for det meste var det to markspillere, og så håbede klubberne, at der ikke skete noget med målmanden. Topfotoet af en flyvende Jean Jensen er fra den efterfølgende kamp 16. juni 1983 hjemme på Østerbro Stadion mod Hvidovre IF er fra en artikel i Politiken med overskriften “Reserven var point værd”, reserven var selvfølgelig Jean. Artiklen er skrevet af journalisten Niels Rasmussen og Morten Langkilde er fotografen. Kampen endte 0-0.
