I anledning af Lasse Frølund er forfremmet til assistent på 1. Herresenior og Mathias Møller Thomsen er blevet chef for U19, har Valdemar Jensen taget en snak med de to herrer.
Venner, fortæl mig fem ord om jer selv, og hvordan vi er kommet til at sidde her.
Lasse
– Jeg kommer nordfra nærmere bestemt Vester Hassing uden for Aalborg, men flyttede til København i 2009. Efter at spillet fodbold selv fik jeg dårligt knæ og besluttede mig for at hellige mig trænergerningen.
– Jeg kom så til B.93 i sommeren 2017, og der startede mit og klubbens fælles kapitel, og siden da har jeg haft U17 og U19.
– Af uddannelsesmæssig baggrund er jeg folkeskolelærer og arbejder til dagligt på en skole i Nordvest, ca 30 timer om ugen. Jeg har altid arbejdet på deltid for at have tid til fodbold, så jeg arbejder ikke fuld tid som hverken lærer eller træner….men det er tæt på.
Mathias
– Jeg startede også med at spille fodbold i en ung alder i forskellige jyske klubber. Jeg er selv fra Esbjerg og efter at jeg var færdig med at spille ungdomsfodbold tog jeg til USA for at læse og spillede også dér.
– Efter nogle år tog jeg tilbage til Danmark og startede med at læse i København – i den forbindelse spillede jeg 2. Division i Vanløse, og var i slutningen af min karriere ret skadet, så jeg besluttede mig for at droppe spillerkarrieren og blive træner i stedet. Jeg kom til B.93 og startede på U17-holdet sammen med Lasse, og det er sådan set sådan min trænerrejse begyndte.
– Jeg er i gang med at læse en kandidatgrad på CBS ved siden af, så der er lidt at rode med i hverdagene.
Hvordan kan det være at det for jeres respektive vedkommende ikke blev Vanløse IF, eller Vestia eller Union eller en anden fin Københavnerklub, der fik æren af jer?
Lasse
– Jeg var faktisk i FA 2000, men søgte noget lidt nyt, og så et opslag fra B.93, og da jeg søgte kom jeg til samtale hos daværende talentchef Sune Lærkedahl (senere træner for 1. Herresenior, webred.) og fik jobbet.
Mathias
– Jeg havde egentlig besluttet mig for at holde en pause langt fra fodbolden, men så kom jeg i kontakt med min tidligere holdkammerat Christian Piltoft, som er U15-træner her i klubben. Så snakkede jeg med ham om mine ambitioner, og så var forbindelsen skabt.
– Jeg har hele tiden sagt at hvis jeg skulle lave noget med fodbold igen, fx inden for trænergerningen, så skulle det være på et seriøst plan, ellers ville jeg ikke bruge min tid på det.
Og det var ca 2½ år siden du startede med det, og er gået fra at have begrænset med erfaring til at nu være cheftræner for U19?
Lasse
– Det er selvfølgelig fordi han har været under nogle rigtigt gode vinger, og er blevet skolet godt …
Mathias
– Det er det da! Da jeg spillede i Esbjerg spillede vi tit mod forskellige B.93-hold og vi blev altid matchet godt, så de har altid været på min radar, så det er skægt at være havnet i en ambitiøs klub langt hjemmefra.
Lasse, du startede som U17 2. holdstræner, siden U17 Division, så U19 Division og nu 1. Herresenior … Og Mathias har været assistent for både U17 og U19 og ret hurtigt endda. Hvordan har I kunnet det?
Mathias
– Først og fremmest så er jeg jo kommet ind i et team, hvor jeg har fået lov til at få en masse ansvar, og hvor jeg har kunnet skabe mig noget plads som træner og udvikle mig yderligere.
– Jeg har selvfølgelig også været heldig med timingen, i og med at Lasse er blevet rykket op og frem i geledderne, men først og fremmest har jeg haft mulighed for at skabe mig min egen vej og identitet.
Du nævner timing, men hvor meget har du selv skubbet på for at komme videre?
Mathias
– Jeg har været meget klar omkring mine ambitioner og hvad jeg gerne ville arbejde med for at kunne blive bedre. Jeg kommer fra et elitemiljø i forhold til min egen fodbold, og det var meget klart at jeg ikke ville bruge tiden på trænergerning, medmindre det var på eliteniveau. Det er eliteudviklingen der driver mig, og jeg er også villig til at lægge timerne i det.
Hvad er jeres ambitioner? Skal du være landstræner?
Mathias
– Ahh, jeg skal lige lande i stillingen inden jeg begynder at drømme mig videre. Der er meget stor forskel på at være assistent på et hold og så til at være cheftræner, især med hensyn til administration og den slags, så jeg skal lige være lidt i rollen før jeg overhovedet tænker på næste skridt.
Lasse, du er jo også sprunget hurtigt op i geledderne?
Lasse
– Ja, og det er jo en kæmpe cadeau til Akademiet, at man ikke kun satser på at opfostre spillere, men også ser det som en mission at udvikle gode trænere. Hvis man er dedikeret i sit arbejde, og lægger timerne i det, så bliver der lagt mærke til én.
– Jeg vil anslå at jeg bruger minimum 30 timer om ugen på rollen, så man skal virkelig være glad for det.
– På sigt er det min ambition at leve af at være træner, men det ikke sikkert at det er i trænerrollen. Måske er det i et akademi, i en anden klub eller måske noget trænerudviklingsansvarlig et sted.
– Fx har vi en meget ung trup, og det er klart at det ikke kun drejer sig om teknisk udvikling, men ligeså meget om modning af spillerne, og der er min pædagogiske baggrund mig nok en fordel, men hvor jeg ender med at bruge mine samlede kompetencer, det er alt for tidligt at sige.
Pt. har vi en ung trup, hvor usædvanligt mange af vores egne opfostrede spillere gør sig på Akademiet og på 1. Senior, og vi er generelt kendte for at producere mange talenter. Den største del af klubben er ikke tilknyttet noget elitesegment, og er heller ikke nødvendigvis interesseret i den formelle elitedel. Ser I også på de spillere der løber rundt uden at være i fokus?
Mathias
– For mig er breddedelen og især børnesegmentet utroligt vigtigt, simpelthen fordi der er en lige linje mellem Børne- og Ungdomsholdene og så de hold, som Lasse og jeg er så heldige at være tilknyttet.
– Alene det faktum at vi har en meget ung trup, hvor der alders- og måske endda endnu vigtigere, udviklingsmæssigt ikke er så stor forskel på dem der spiller på stadion, og så dem der træner på banen ved siden af og lige mangler det sidste gør at det er nødvendigt at have øjne og ører åbne. Det giver også en helt anden tilknytningskraft mellem holdene og gør at det er meget nemmere for de unge at træde ind i en ny rolle på et nyt hold.
– Fx i klubber hvor jeg spillede tidligere, der har det været meget vanskeligt at træde ind i “de voksnes rækker”, fordi der var for stor afstand og ingen social sammenhængskraft, og der går nogle muligheder tabt når det mangler.
Lasse
– Jeg er helt enig i at vi har ret meget fokus på Breddeafdelingerne, og med rette, fordi de på flere måder er vigtigt for klubbens sammenhængskraft og udvikling, men jeg er generelt ikke fortaler for at dele op i Elite og ikke-Elite. For mig er dem der lever af at spille fodbold, de er elite – der er vi altså ikke helt endnu.
– I min optik skal man være opmærksom på hvad det gør ved de unge spillere, at de pludselig bliver placeret i en kasse hvor der står Elite på. Nogle kan mentalt klare det, men mange får et pres på sig, som ikke er hensigtsmæssig.
Hvordan bliver denne her linje – mellem de forskellige hold og årgange i klubben – i praksis forstærket og udfoldet?
Mathias
– Ja, alle hold er i teorien rekrutteringsbasis for årgangene over en, så vi forsøger hele tiden at holde os orienteret omkring spillere og deres udvikling – uanset om de er på 2. eller 3. holdet i en årgang.
Lasse
– I min optik har vi på det nærmeste det bedste rekrutteringsgrundlag i hele byen, med vores beliggenhed, historie og kultur.
Det er vigtigt at huske på at ikke alle spiller fodbold for at komme på klubbens 1. hold, de fleste spiller faktisk “bare” for at have det sjovt, og det skal man have som det vigtigste fokus i virkeligt mange år.
– Alle vil gerne udvikle sig, og det er vores forpligtelse at sørge for at de får mulighed for det, men samtidigt skal vi sørge for at de har det skægt, for det er det vigtigste. Der skal nok komme rigeligt med folk der bedømmer dem efter evne, så der går et stykke tid før vi kigger på det som det primære.
– Det er helt umuligt at vurdere slutpotentialet i en 8-årig, eller en 10-årig, så langt op i rækkerne er det faktisk vigtigst at fokusere på at de selv vil udvikle sig og have det sjovt.
Det er jo lidt af en succeshistorie at man som træner i klubben får lov til at udvikle sig og arbejde sig opad. Vi ser at tidligere trænere i klubben gør det godt, og der har vel aldrig været flere danske toptrænere i international fodbold end nu, fx Johan Lange, Thomas Frank, Kasper Hjulmand, Mike Tullberg og Bo Svensson. Er vi på vej mod en ny guldalder af danske trænere, som kommer til at sætte deres aftryk på omverdenen og hvorfor nu?
Lasse
– Det er jo nok Kenneth Heiner Møller der kender det helt rigtige svar på *hvorfor* vi kan det lige nu, men det har nok både noget at gøre med det generelle trivsels- og uddannelsesniveau i Danmark, vi har det nemmere end så mange andre lande.
– Vi er overordnet set utroligt dygtige taktisk, men hvis vi kigger lidt omkring så kunne vi måske blive lidt bedre til individuel træning eller andre ting.
– Derudover så er fodboldtrænerprofessionen jo forholdsvis ny i Danmark, og det spiller nok ind at vi har skullet leget “catch up” med vores naboer, især lidt sydfra.
Mathias
– Enig i at vi udvikler sig med hensyn til det taktiske, men jeg tror også at fodbolden generelt har udviklet sig i en retning, der er fordelagtig for Danmark og danskere.
– Man er gået fra en struktur og tilgang som har været lidt … fastlåst, og så til en lidt mere rundet og akademisk tilgang, hvor vi er ret stærke. Måske grundet vores kultur, og det tror jeg passer godt til hvor vi i Danmark har flyttet os.
Hvad med det fra erhvervslivet så kendte begreb, Magtdistance, hvor man fx i Tyskland aldrig ville drømme om at snakke til træneren, for så bliver man forvist til 2. Holdet, men i Danmark er det nærmest forventet at man diskuterer opstilling og egen position med sin træner – er den lidt blødere tilgang ved at vinde indpas rundt omkring?
Mathias
– Ja, det tror jeg helt bestemt. Når man læser artikler og beretninger fra fodboldverdenen, så er det helt sikkert en af de helt store ting i fokus pt., og det er ret tydeligt at det er vi dygtige til i Danmark.
Lasse
– Et godt eksempel er da Thomas Frank overtog cheftrænerposten i Brentford, så leverede han ringe resultater det første stykke tid, og hvis det havde været bare nogle få år tilbage, så var han blevet fyret.
– At han blev siddende skyldes dels nok at fokus ikke udelukkende var på resultater alene, men også at klubberne generelt har en lidt mere langsigtet tilgang og strategi, og det viser sig i flere og flere klubber.
Det har traditionelt været tidligere topspillere, der stod forrest i køen til at blive trænere og tit hurtigt fik hold i øvre ende af ligaerne at gøre, men i den seneste dekade er tendensen at der i højere grad sker en akademisering og at selv folk som ikke har været verdensklassespillere kan få en stor karriere som trænere, fx Villas Boas, Mourinho og Hansi Flick. Hvis det ikke er egne erfaringer fra omklædningsrum og banen, hvad er det så der gør en træner god?
Mathias
– De senere år er der blevet stillet større og større krav til trænere generelt, man skal simpelthen kunne flere ting. Der er også blevet fokus på at uddelegere nogle af opgaverne til andre, men man skal stadig have et fagligt niveau indenfor de områder som cheftræner.
– Det er også en kæmpe fordel at have et personligt kendskab til et elitemiljø, nærmest ligegyldigt hvilken sportsgren man har begået sig i. Fodbold har også udviklet sig voldsomt og har fået en teoretisk og datadrevet side, som måske fordrer en akademisk eller måske bare “en anden” baggrund end at have været spiller selv. Så det er nok en kombination af mange forskellige ting.
Hvad med herhjemme?
Mathias
– Ja, vi kan jo se det i Kasper Hjulmand, som ikke har haft en stjernekarriere som spiller, men som alligevel er røget helt til tops som træner, og nede på vores eget kontor sidder der også en Thomas, som har en glimrende karriere som træner, selvom han ikke var på landsholdet.
Lasse
– Jeg tror at det er en fordel, hvis man er tidligere spiller, fordi så har man set en masse ting og fået nogle værktøjer, men overordnet set drejer det sig dels om kompetencer og dels om ledelse, og den kombination får man ikke nødvendigvis mere af fordi man har kunnet sparke til en bold. Den gode leder kan findes alle mulige steder.
Og så kommer vi i virkeligheden til dagens vigtigste spørgsmål: hvad er det der gør Den Gode Træner?
Lasse
– Udover at det er vigtigt at have fuldskæg og briller (som Lasse selv, webred.) er der mange aspekter:
– De vigtigste er i min optik relation til dem du arbejder sammen med, hvad enten det er spillerne eller staben, og så kommunikationen: At du er i stand til at videregive dine ønsker. Og så endelig nogle rudimentære kompetencer.
– Man kan, som Kenneth Heiner Møller vist nok har sagt, altså ikke stå og røre i gryden uden at have en begreb om, hvilke ingredienser der skal i.
Så det er interpersonelle relationer, det er transparens og kommunikation, og så endelig at man kan sit shit.
Mathias
– Jeg er helt enig, og jeg vil tilføje “tydelighed”, som et kardinalpunkt. Du skal selv være klar over hvad du vil, og du skal kunne formidle det til de mennesker omkring dig der skal udføre det. Og så endelig den faglige kompetence, især det sidste kan man på ingen måde fake.
Hvis I skal pege på nogle trænere som vi skal holde øje med, hvem skulle det så være?
Mathias
– Jeg bliver nødt til at pege på tidligere nævnte Christian Piltoft, som har et tårnhøjt niveau og ham kan jeg altid nørde dejligt igennem med når vi snakker. Han er et stort trænertalent i mine øjne.
Lasse
– Ahh, jeg vil være ked af at fremhæve nogle af Akademiets trænere frem for nogle andre, og jeg håber og tror på at vi satser på dem i fremtiden. De er sgu dygtige allesammen, og det er en kredit til de ansvarlige på Akademiet.
Hvad skal vi gøre for at gøre dem endnu bedre?
Lasse
– Før vi blev ramt of Corona, så brugte vi enormt meget tid på at “snakke fodbold”, og det er meget givende at sparre med hinanden omkring det.
– Vi har et par stykker som er utroligt skarpe på fx personlig udvikling, og det skal vi udnytte. Ikke bare blandt Akademiets trænere, men måske også blandt resten af trænersegmentet i klubben, så vi allesammen kan lære noget.
Sidste spørgsmål: Hvem er jeres yndlingstræner og hvorfor?
Mathias
– Mmmmmm, det kedelige svar er jo nok Pep Guardiola, fordi han har haft så stor betydning i alle klubber han har været og samtidig haft en stor indflydelse på den taktisk udvikling af spillet.
Lasse, hvad siger du, når du ikke må sige Thomas Nørgaard … ?
Lasse
– Det var jeg ellers lige ved. Jeg synes Kasper Hjulmand er en inspirerende træner og leder. Dels for det fodboldfaglige niveau, men også fordi han er nysgerrig og har en spændende ledelsesstil. Han ikke bleg for at stille sig op og stille spørgsmålstegn ved omverdenen og hvordan vi gør ting.
– Han står for mig også som eksponent for den pædagogiske ansvarlighed, som er så ekstremt vigtig når vi som trænere næsten ser spillerne mere end deres forældre gør. Til allersidst vil jeg sige at jeg glæder mig helt utroligt over at være blevet en del af en velsmurt seniortrup, der som et tog bare kører derudaf.
Mathias
– Enig, jeg føler mig meget beæret over at have fået muligheden for at få lov til at sætte passagerer på det her tog, og fortsætte med at udvikle spillere. Det er fantastisk mulighed, vi hver især har i klubben, så det glæder jeg mig til at videreudvikle på.
Tusind tak for jeres tid, venner. Det har været inspirerende.
Skrevet af Valdemar Jensen.
Topfoto og portrætfoto af Mathias Møller Thomsen: Privat. Portrætfoto af Lasse Frølund: Christian Midtgaard.
