En efterårscamp’en 2023 fyldt med driblinger, finter, afslutninger, berøringer – og socialt samvær i topklasse.

Efterårscampen hos B.93 var igen i år en stor succes.

Fire dage med fodbold fra 9.00-14.30 og masser af højt humør. Vi var begunstiget af fantastisk vejr de tre første dage, hvor nogle spillere sågar rendte i bare maver. I alt var der 35 børn og 5 trænere og campen havde stor fokus på individuelle færdigheder: Driblinger, finter, afslutninger, førsteberøringer, vendinger, afleveringer.

Hjælp med forberedelserne. Foto: Christian Slot.

Der blev trænet i stor stil. Torsdag eftermiddag var vi forbi 1. Herreseniors træning, hvor der blev skrevet autografer, spillet kant, øvet finter og sparket på mål.

Vores yngste spillere fra 2017 og 2018 diskede op med en showkamp mod +65 Kvinderne til stor fornøjelse for både unge og rutinerede!

Generationer mødes. Foto: Christian Slot.

Tak til alle spillere, trænere og Kim og hans uvurderlige kioskhold for god ro og orden. Det gælder både 93’ere og spillere fra andre klubber.

En stor tak skal også lyde til vores sponsor Sparekassen Danmark, der diskede op med biografbilletter, skumbolde, drikkedunke mm. til alle deltagere.

Vi ses næste gang. Følg med på fodbold.b93.dk/camp.

Flere fotos fra efterårscamp’en 2023

Kampen er i gang til stor moro for unge som ældre. Foto: Christian Slot.

 

Klar til nye øvelser. Foto: Christian Slot.

 

Kims kiosk er som altid samlingspunktet. Foto: Christian Slot.

 

Skønne omgivelser og leg med bolden. Hvad mere kan du ønske dig? Foto: Christian Slot.

 

Med venlig hilsen

Campleder Christian Slot
ct@b93.dk

 

 

 

 

 

Fotos: Christian Slot.