Vi bevæger os nedad nostalgiens vej, når Svanemølleanlægget lørdag lægger græs til et træningsstævne mellem tre københavnske traditionsklubber.

Lørdag 16. august kl. 13:00 inviterer et af B.93’s U14-drengehold til træningsstævne på Svanemølleanlægget.

BK FREM, Vanløse IF og B.93 har krydset klinger i over 100 år. Vi mødes med fokus på kærligheden til spillet. Vi tror stadig på, at fodbold er bedst, når det er enkelt: En bold, to mål, 22 spillere og masser af glæde.

Som ekstra krydderi står B.93’s nye Supporter Liaison Officer (SLO), Brian Nehm, klar som dommer. Ikke nok med at han er formand for B.93 Fanklub og SLO til kampene på stadion – er han nu også uddannet DBU-dommer og sørger for, at kampene spilles efter bogen.

Hvornår?

16. august kl. 13:00.

Hvor

Svanemølleanlægget.

Kom endelig og hold en fest med alle spillerne.

PS: Er du træner eller holdleder og tænker: “Det dér træningsstævne kunne også være fedt for vores hold”, så få booket en bane, tag fat i modstandere, lav en aftale og hold en fodboldfest. Vores anlæg skal fyldes mest muligt i weekenden med en masse kampe og begejstring – bolden er hos dig.

Angående banebooking kontakt venligst administrationsmedarbejder Frederik Knygberg på frkn@b93.dk.

Foto: Claus Lunde.