Tak for al modgang, alle fiaskoer og nederlag i B.93.
Læs denne gribende kærlighedserklæring til B.93.
Uden at smage nederlag, hvordan skal man forstå succes? Uden at takle modgang, hvordan skal man finde vejen til fremgang?
Efter 6,5 år i Danmark tager vi i den norske Stavik-familien hjem igen til Norge. Med på hjemrejsen har vi rigtig mange dejlige B.93-oplevelser med os. De seneste tre årene hvor vi har boet i Nordhavn, har vi levet i og med vores nu kære B.93. Vi har følt os som en del af familien og har forsøgt byde ind med det vi kan.
B.93 er en diamant af en klub. Verdens bedste beliggenhed, en engagerende historie, et lokalberømt navn og alle muligheder for sine fødder. Det kan kun vokse videre. Vi har i hvert fald vokset med klubben.
De tre år har været fyldte med modgang, fiaskoer og sure nederlag, både for Ole (9), Oscar (12) og far og mor. I retrospekt er jeg glad for hvert eneste slag, vi har blevet tildelt.
Mine drenge har oplevet både op- og nedrykninger på årgangene. Ikke alt har været smukt eller føltes velbegrundet – men det har været fra et ærligt, sportsligt ståsted.
Jeg har i Norge og IK Start trænet spillere der flere gange har blevet norgesmestre på U16 og U19 og set det meste af hvad der kræves for at nå toppen. Mange af spillerne der var forbi ”mine” hold, blev professionelle. De stærkeste, var dem der ikke var blevet båret frem i tidlige år.
Erfaringen er svær at give videre, når man står der med ondt i hjertet for egne børn – men de (og vi) har gået på med krum nakke og altid mødt slagene med endnu mere og hårdere egen indsats.
Familien Stavik i Nordhavn.
Yngstemand Oscar afslutter nu som spiller på U10 Akademi hos Mouhamed Said Hamouchene og Ergün Coban. Under dygtig og erfaren ledelse får han nogle ting lagt i toolboxen der bliver guld når vi tager til norsk fodbold. Jeg er dybt imponeret over kompetencerne og indsatsen der bliver lagt ned i så unge drenge!
På vejen oplevede Oscar at blive valgt fra holdet han ønsket komme på. Jeg trænede U9 Bright Stars og Oscar trænet ekstra med os udover sit eget hold for at få den fremgang han selv ønsket. Det resulterede i 6-7 dage om ugen med træning og kamp på B.93, når vi hjemme ikke bremset ham. Gejsten var aldrig kommet uden det sure nederlag, og skuffelsen sidder stadig i den lille kroppen – men er drivstof for træningen.
Ældstemand Ole tilhører U13 Elite Reserve, ledet af Kristian Darmer der har haft en helt utrolig effekt på Oles udvikling.
For et lille år siden blev Ole rykket ned på reserverne. Vi blev kaldt til klubhus for møde. Jeg forstår gamet og så hvad der kom.
Vi fik en grundig forklaring, som Ole kunde nikke til. For at blæse skuffelsen ud cyklede vi en tur til Skovsborg. Halvvejs fremme stopper vi og sidder på nogle sten.
– Far, jeg er enig med B.93. Jeg kan bedre og det er rigtig med en tur ned.
Ikke så meget mere snak.
Efter det blev cyklen byttet med løbesko og fodboldtræningen fik igen fuldt fokus. Fremgangen har ikke været til at tage fejl af, og Ole er i fuld hopla og kan nu møde svært velforberedt til næste klub.
Selv har jeg trænet 2012-spillere i tre år. Det har været fantastisk fedt og hårdt. Min oplevelse er at hvis man har høje ambitioner, optræder ordentlig og virkelig kæmper for drengenes udvikling – ja da lytter B.93.
Intet kommer gratis, det kan jeg godt lide. U9 Bright Stars (2012) har haft en fantastisk udvikling, der vi for et år tilbage konkurrerede på B og C niveau, har vi konkurreret på A og B niveau og nogle drenge der giver den gas 4-5 gange per uge. Uden at miste spillere!
Bliver Oscar, Ole eller nogle af de gode drenge på 2012-holdet spillere på heltid? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, af lang erfaring, det er ikke dem der kommer nemt til tingene der vinder på den lange bane. At tackle modgang bygger unik karakter og får sejrene til at smage ekstra sødt.
Meget vigtigere end om en eller to spillere ”lykkes”, er at kammeratskaberne er stærke og kærligheden til fodbold blomstrer som aldrig før.
Hjemme hos os er mottoet (på rigtig norsk!): ”En dag uten trening, er en dag uten mening!”
Nu bliver Stavikene taget ud af B.93, men B.93 forsvinder aldrig ud af Stavikene.
Tak for kampen – vi glæder os til at ses igen!
Skrevet af Christian Stavik.
Topfoto af Christian Stavik og foto af familien i Nordhavn fra privatarkiv.
