En af de vigtige grunde til det går så godt i vores ungdomsafdeling, er – ikke så overraskende – at B.93 har dynamiske ledere og trænere. Folk som gør et kæmpe arbejde og bruger meget af deres fritid på at gøre en god gerning.
Blandt disse er Kasper Ulk (far til en af spillerne og en mand der flot stiller sig rådighed ved samtlige træninger) og enestående Claus Brandt Jacobsen, som er en af klubbens stærkeste kort. Claus modtog i 2017 Børge Strøyers Christensens mindelegat og har været udnævnt til “93’eren”.
I weekenden tog de to kyndige herrer med 2008 B (U10-B) til stævne, og dette med succes. Drengene kørte fire sejre hjem i fire kampe (målscore på 9-3) og vandt LSF Sydbank Guld Cup.
Tillykke til holdet, som gjorde en flot præstation, og til de to utrættelige trænere, som bare gør en forskel.
Skrevet af Claus Vandborg i samarbejde med Valdemar Jensen