Vores aktive ungdomsafdeling rykker på mange områder.

 

De talentfulde drenge (og deres dygtige ledere, forældre og trænere) har fået mulighed for som klub at arrangere Østerfælled Torv Handelstandsforenings årlige fastelavnsfest.

Se invitationen som PDF her.

Nysgerrigt spurgte vi holdets aktive holdleder ind til dette spændende tiltag.

Jesper Holm Lauridsen

– B.93 har lavet samarbejde med alle butikkerne på Østerfælled Torv om at styrke det lokale samarbejde på Østerbro. Det sker første gang nu på lørdag den 2. februar, hvor vores dygtige U13 hold arrangerer fastelavnsfest på Østerfælled Torv kl. 13.00. Her kan du møde op, tag gerne dine forældre med, og slå katten af tønden i din aldersgruppe.

– Alle deltagere bliver delt op i aldersgrupper og så er det ellers bare at give den gas med at slå katten af tønden, der er naturligvis slik til alle fra tønden, Meny serverer en fastelavnsbolle og kakaomælk til alle friske unge tøndeslagere, og der vil være en præmie til bedst udklædte dreng og pige.

– U13 med forældre arrangerer det nu på lørdag oppe på Østerfælled Torv, og vi håber – som nævnt – mange fra B.93 (og også gerne andre ) møder op.

Skrevet af Claus Vandborg.