Morten Corlin ny træner for U17-Divisionen.

 

B.93 har pr. 1. januar 2021 ansat Morten Corlin, dette som ny cheftræner for vores dygtige U17-divisionshold.

Morten kommer fra en stilling som T+ træner i Brøndby Masterclass, og har de seneste syv år arbejdet i Brøndby. Før det var han ansat i Hvidovre i en periode på fem år, bl.a. som U17 divisionstræner.

Morten er A-træner og på nuværende tidspunkt i gang med A Youth Elite, som er den højeste specialiseringsuddannelse indenfor talentudvikling i Danmark.

Vi fik en udtalelse fra vores talentchef.

Martin Jensen

– Vi er meget glade for at få Corlin ombord, som er en ansættelse vi forventer os meget af.

– Det er en mand med stor fodbolderfaring fra talentudvikling på højeste niveau, som vi er overbevist om vil kunne tilføre vores miljø nye dimensioner. Vi glæder os til at få ham i gang ude på banen.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto fra arkiv.
Portrætfoto af Morten Corlin  fra privatarkiv.