Fredag aften var det nummer 1 mod nummer 2 i U19 Divisionen, da HB Køge var på besøg.

B.93 – HB Køge 5-1 (2-0)

1-0 Silas Hald (17’)
2-0 Alex Batista (38’)
2-1 Ifenna Dorgu (52’)
3-1 Osman Addo (58’)
4-1 Osman Addo (68’)
5-1 Osman Addo (81’)

Det betyder dermed også, at drengene fortsat er ubesejrede i toppen af U19 Drenge Divisionen med en målscore på 23-3.

Cheftræner Mikkel Holm udtaler

– Kampen blev nøjagtigt som forventet, spillet i højt tempo, og hvor de to hold på skift var spilstyrende. Fra kampens start fik vi skabt flere gode muligheder. Dog skulle vi bruge lidt hjælp til at komme foran, da en Køge-spiller clearede et indlæg ind i en anden Køge-spiller der så fik dirigeret bolden i eget net.

– Herefter kom en periode i kampen, hvor spillede bølgede meget frem og tilbage. Køge spillede flere gange godt gennem vores pres, men uden at skabe de helt åbne chancer. Vi havde mere snert og udstrålede en anden farlighed omkring deres felt. Flere gange var vi efter indlæg og driblinger ved at fordoble føringen. 2-0 målet kom inden pausen, da Gustav Frederiksen var først over en andenbold, og fik slået et glimrende indlæg lige i panden på Alex Batista, der let kunne heade bolden i mål.

– Efter pausen kom Køge godt ud, og fik lagt et tryk mod vores felt. Derfor var det heller ikke uretfærdigt at de ti minutter inden i anden halvleg kunne reducere til 2-1, i en situation hvor vores pres ikke var ordentligt afstemt.

– Der gik heldigvis ikke længe før vi igen fik scoret, da Osman Addo var først over en løs returbold i Køge-feltet. Med 3-1-målet blev kampen lidt mere rolig. Begge hold fik lidt mere tid på bolden, og det var vi bedst til et udnytte. Ruben Minerba drev bolden godt frem fra det centrale forsvar, og med en pasning der gik gennem hele Køge-holdet blev Osman Addo spillet fri med Køges målmand, hvor der aldrig var tvivl om at 4-1-målet ville være konsekvensen.

Fokus på bolden i en tidligere U19-kamp. Foto: Christian Midtgaard.

– Til sidst var Køges organisation lidt i opløsning, og derfor kunne Osman Addo også efter en fremragende frispilning, fra Gustav Frederiksen, fuldende sit andet hattrick i sæsonen.

– Resultatet endte med at blive meget tydeligt, og baseret på store chancer i kampen var det også retfærdigt. Ikke desto mindre var det en U19-kamp på et rigtig højt niveau, fordi der var to dygtige hold på banen. Vi er glade for sejren, og ser nu frem mod en tur til Fyn i næste uge, hvor Næsby BK venter.

B.93 TV: Goalshow fra kampen

Holdet på banen

Victor Schönewolf-Greulich

Elias Idrissi (65′)
Ruben Minerba
William Bjarnø
Valton Ramadani

Malik Danielsson
Arian Bonabi (ud 80’)
Gustav Frederiksen

Alex Batista (65’)
Thomas Basbøll Nielsen (ud 80’)
Osman Addo

På bænken

Gustav Andersen
Bertil Alban (65’)
Miron Zuberovsk
Max-Emil Rabenhorst (ind 80’)
Tobias Vedel (ind 65’)
Bertram Klubien (80’)

Topfoto og supplerende foto: Christian Midtgaard.