I lørdags var U19-drengene i Hellerup til lokalopgør mod HIK. Det endte med at blive en komfortabel sejr efter indledende vanskeligheder med at få scoret det første mål.

Hellerup IK – B.93 1-4 (0-1)

0-1 Malik Danielsson (33′)
0-2 Alex Batista (55′)
0-3 Valton Ramadani (62′)
1-3 Kasper Iversen (63′)
1-4 Malik Danielsson (67′)

U19-drengene tog sejren og alle tre point, da de lørdag 9. september slog Hellerup IK ude med komfortable 1-4.

Det betyder samtidig, at drengene fortsætter deres imponerende sæsonstart, hvor de ligger i spidsen af U19 Drenge Divisionen – nu med fire sejre og en enkelt uafgjort samt en flot målscore på 18-2.

Cheftræner Mikkel Holm udtaler

– De første 25 minutter af kampen sad vi tungt på spillet, og med god variation i vores opspil gav vi hjemmeholdet problemer. Antallet af gange vi var i HIK’s felt taget i betragtning, var det dog ikke tilfredsstillende, at kampen på det tidspunkt stod 0-0.

– Scoringen kom lige efter den halve time, da et veltimet indlæg endte i panden på Malik Danielsson, der fint dirigerede den i mål til en meget velfortjent 0-1-føring.

– Herefter gik tempoet lidt ned, og vi forsømte at tage ordentligt fat om kampen i den resterende del af første halvleg.

– Efter pausen fik tempoet et hak op, og chancerne begyndte igen at komme med ret høj frekvens. Føringen blev fordoblet, da Elias Idrissi fik brudt en bold i HIK’s opspil og med godt tempo fik bragt bolden ind til Alex Batista, der kunne glide bolden det sidste stykke over stregen til 0-2.

Taktiske dessiner. Foto: Kristian Maimann.

– Herefter virkede hjemmeholdet lidt modløse, og derfor skulle kampen også lukkes definitivt. Efter en times spil kom scoringen til 0-3, da Valton Ramadani efter et fint bandespil fik nettet til at blafre med et skud fra distancen.

– Umiddelbart efter begyndelsessparket fik HIK scoret til 1-3 på en af de ganske få chancer, de havde i kampen. Ærgerligt at koncentrationen glippede kortvarigt, men momentum blev på vores fødder.

– Kampens sidste mål faldt efter et hjørnespark, hvor Osman Addo var hurtigst over en løs bold i feltet, som blev lagt op til Malik Danielsson, der kunne score sit andet hovedstødsmål i kampen.

– Sejren endte på 1-4, og det var ikke et mål for meget, da vi var bedst gennem hele kampen.

B.93 TV: Goalshow fra kampen

 

Holdet på banen

Victor Schönewolf-Greulich

Elias Idrissi (ud 70′)
Marcus Bering (ud 70′)
William Bjarnø
Valton Ramadani

Gustav Frederiksen (ud 70’)
Arian Bonabi
Malik Danielsson

Yasin Belhadj (ud 70′)
Alex Batista (ud 65’)
Thomas Basbøll

På bænken

Gustav Andersen
Osman Addo (ind 65′)
Miron Zuberovski (ind 70’)
Max-Emil Rabenhorst (ind 70’)
Bertram Klubien (ind 70’)
Oliver Madsen (ind 70’)

Topfoto og supplerende foto: Kristian Maimann.