Lørdag eftermiddag var der lokalopgør i U19 Divisionen, da AB var på besøg. U19 Drenge tog endnu en god sejr.

B.93 – AB 4-1 (2-0)

1-0 Valton Ramadani (5’)
2-0 Osman Addo (18’)
3-0 Jonathan Mathys (75’)
3-1 Christian Troelsen (84’)
4-1 Jonathan Mathys (88’)

Cheftræner Mikkel Holm udtaler

– Til kampen var vi uden flere af de spillere, der normalt udgør stammen på U19-holdet, men havde så til gengæld en håndfuld spillere med fra senior. Derfor var forventningen før kampen at vi nok ville komme til at se nogle fine individuelle præstationer, men at det relationelle ville være lidt mere udfordret.

– Forventningen før kampen var, at vi nok ville komme til at se nogle fine individuelle præstationer, men at det relationelle ville være lidt mere udfordret.

– Vi fik den perfekte start på kampen, da Osman Addo efter fem minutter erobrede bolden fra AB’s stopper, gik forbi målmanden og nok burde have scoret, men endte med at fremtvinge et indirekte frispark lige foran AB’s mål. Bolden blev lagt til rette for Valton Ramadani der sikkert satte den ind til en tidlige 1-0-føring.

– Efter den tidlige scoring fik kampen sat sig lidt, hvor vi var mest på bolden, men hvor AB også leverede fine sekvenser. Efter et kvarter blev føringen fordoblet, da Tobias Vedel fik spillet Osman Addo fri efter gode kombinationer.

– Resten af halvlegen forsatte i samme mønster, hvor vi havde mest spil og også var i AB’s felt et pænt antal gange. I den anden ende var AB gode til at spille rundt om vores pres, hvor vi lidt for ofte kom lidt for sent. At kampen stod 2-0 ved pausen var dog helt efter spil og især chancer, også selvom AB havde fået et mål annulleret for offside.

– Anden halvleg kørte videre i samme spor. Vi var mest på bolden og fik skabt et par chancer både i åbent spil og efter standarder. De helt store chancer udeblev dog i starten af anden halvleg, hvor AB var tættest på en scoring med en afslutning fra egen halvdel.

– Den sidste halve time af kampen blev lidt mere rodet, da begge hold skiftede en del, hvilket gjorde kampen noget mere urytmisk. Med et kvarter igen kom vi på 3-0 da Jonathan Mathys kunne dirigere et godt indlæg fra Yasin Belhadj i mål.

– Herefter faldt vi lidt i kadence og lukkede AB mere ind i kampen. Det var derfor heller ikke ufortjent at AB kunne reducere med fem minutter igen på et flot langskudsmål. Jonathan Mathys blev topscorer i U19 Divisionen sidste år med 27 mål i 21 kampe – derfor var det også rart at se at målnæsen stadig er intakt da Jonathan opsnappede en for kort tilbagelægning med et par minutter tilbage af kampen, og let kunne score i et tomt mål.

– 4-1 resultatet afspejlede kampens forløb rimelig fint. Vi var gode og også bedre end et fint spillende AB-hold.

– I kampen fik Carl Bilde, der er kommet til fra FC Københavns U19-hold, debut i B.93-trøjen.

– Næste uge går turen til Portugal, hvor vi ligesom sidste år skal spille Algarve Cup. I puljen møder vi FC Porto, FC Lugano og Sydney FC.

Holdet på banen

Marcus Alstrup

Elias Idrissi (ud 60’)
William Bjarnø (ud 75’)
Osvald Søe
Valton Ramadani

Malik Danielsson (ud 60′)
Ruben Minerba
Tobias Vedel (ud 75′)

Thomas Basbøll (ud 60′)
Jonathan Mathys
Osman Addo

På bænken

Yasin Belhadj (ind 60’)
Mohamed Salah (ind 60’)
Carl Bilde (ind 60’)
Bertram Klubben (ind 75’)
Alan Jahic (ind 75′)
Gustav Andersen

B.93 TV: U19 vs. AB Highlights

Kampreferat af Mikkel Holm.
Foto: Christian Midtgaard.
B.93 TV: B.93.