Stor tak til bolddrengene fra U12 B+, der har gjort en fortrinlig indsats i alle hjemmekampene i NordicBet Ligaen og Oddset Pokalen.

 

I fredags spillede B.93’s divisionshold deres sidste hjemmekamp i år og da Østerbro Stadion nu står overfor en renovering, må klubbens fans pænt vente lidt længere inden de ser deres helte igen.

Aftenen bød dog også på endnu en fejring, udover de tre vigtige point som hjemmeholdet sikrede sig.

Siden sæsonstart har drengene fra U12 B+ holdet troligt stillet op som bolddrenge til alle hjemmekampe i såvel NordicBet Ligaen som Oddset Pokalen. Som tak for den store indsats blev drengene hyldet i pausen af speakeren på Østerbro Stadion i forbindelse med kampen mod FC Helsingør med store klapsalver fra tribunen til følge.

Efter kampen kom alle spillerne ud og takkede drengene for en fantastisk indsats.

– Det har været rigtig sjovt at være bolddreng

– Det er sjovt at komme helt tæt på spillerne og sejt, når de siger, at de synes man var god, siger Villads Als Fussing.

Aps-ledelsen takker for den store indsats.

– Det har været en fornøjelse at få hjælp fra drengene i sæsonen indtil nu.

– Det er en kæmpe styrke, at vi i klubben kan hjælpe hinanden, lyder det fra ledelsen omkring vores 1. Herresenior.

Tak til drengene fra U12 B+ for deres indsats. Det fortjener de.

Klar til kamp nok engang. Gode trofaste bolddrenge gennem sæsonen. Foto: Kim Gudmand.

Skrevet af Pernille Als Fussing
Fotos: Pernille Als Fussing og Kim Gudmand.