Anton Rothstein er fast inventar på lægterne til B.93’s kampe, og ugens udvalgte i interview-serien “Vinklen”.
Anton er vist det man kalder en hardcore-fan, men på den gode måde. Så vanen tro stillede vi hovedpersonen en håndfuld spørgsmål, for at lade ham forklare om sin kærlighed til B.93.
Hvad er grunden til du blev en del af de faste fans til divisionsholdet kampe?
– Det startede faktisk med at min allerbedste ven Birk Voss og jeg blev inviteret til kampe af hans morfar, klublegenden Ingemann Petersen. Vi besøgte Østerbro Stadion med vimpler, slikposer og stor tjuhej. Det var dengang i sluthalvfemserne, hvor Freddy Nehm styrede båthornet med hård hånd.
– Siden kom jeg til kampe af og til. I sæsonerne inden vi desværre rykkede ned i Danmarksserien kom Birk og jeg atter fast og fulgte holdet på vej tilbage i divisionerne.
– I 2015 etablerede vi UE15 (Unge Engle 2015), som dengang var den eneste fanfraktion udover den officielle fanklub som Brian Nehm havde overtaget fra Freddy i 2013. Vi var så godt som de yngste på stadion, deraf navnet. UE bestod af Birk, mig, min bror Emil, mine fætre Felix og Oscar og så selvfølgelig vores alle sammens elskede ven Joel Donde, en utrolig sød livstids 93’er, som døde alt alt alt for tidligt i 2019.
– Grunden til at jeg er blevet hængende så længe er vel egentlig at det i ’93 føles som om man har en forbindelse til alt og alle i og omkring klubben. Man er ikke kun tilskuer. Man er en del af maskineriet. Man har rent faktisk noget at skulle have sagt og oftest bliver der lyttet til én.
Hvordan ser du på den midlertidige udflytning fra Østerbro Stadion?
– Det er en kæmpe skandale at der har været så meget palaver om vores hjemmebane. I mine øjne er sagen soleklar:
– Fodbold-København er et bedre og sjovere sted at være med alternativer til de store klubber, så selvfølgelig skal en klub som B.93 have hjælp til at kunne eksistere på Østerbro, uanset hvor i divisionssystemet vi befinder os.
– Den midlertidige flytning til Amager gør mig ikke det store, så længe jeg ved at Østerbro Stadion venter for enden af tunnelen, badet i det der helt særlige sollys der sniger sig gennem Fælledparkens træer ved trafiklegepladsen.
Hvilken rolle bør B.93 spille i lokalområdet, udover at spille de obligatoriske kampe?
– Jeg synes den nuværende direktion har en ret sjov idé om at gøre B.93 til mere end “bare” en fodboldklub, og jeg håber at det med tiden betyder at der kommer mere gang i samarbejdet med lokalmiljøet.
– Det ville være så fedt, hvis eleverne på områdets skoler og gymnasier vidste at B.93 og Østerbro Stadion eksisterer som et positivt alternativ til den fodboldkultur, der hersker i andre arenaer.
– Måske er jeg naiv og halvdøv, men jeg tror at omgangstonen på Østerbro Stadion generelt er mere inkluderende og mindre idiotisk end alle mulige andre steder. Det er sgu nok umuligt at komme sexismen og homofobien helt til livs, desværre, men vi gør i det mindste et forsøg. Racisme har jeg endnu ikke oplevet på Terrassen og “gudsketakoglov” for det.
Hvilke andre 93’ere ser du privat?
– Altså, der var jo en håndfuld år, hvor Birk og jeg så meget til legender som Hakala, Bruhn, Olle, AP og Heisterberg den ældre. Vi tog et smut til Tyrkiet hvert år og så Besiktas spille.
– Men ak, nu har vi så godt som alle sammen fået børn og alle mulige bekymringer, så der er lagt lidt af en dæmper på forne tiders galskab. Dog har vi aftalt at ses snart. Dét glæder jeg mig til.
– Jeg ser også Thomsen i privaten. Vi prøver så vidt muligt ikke at snakke om B.93, og jeg har en slet skjult mission om at forbedre hans, i grunden udmærkede, musiksmag.
Hvad er din rolle i fanklubben? Der går rygter om du har skrevet teksterne til de sange som afsynges med stor volumen og energi til divisionsholdets kampe …
– Min rolle i fanklubben har i mange år været at videreføre den stolte trommetradition som en slags arvtager og kulturbærer for John Groth og Jesper Kirkbøls fantastiske bajer-samba.
– Jeg var på lilletrommen første gang i 2015, så vi kører sgu på 10. år. Med årene må jeg dog erkende en svindende iver efter at dominere på Terrassen, og derfor er jeg glad for at se at de unge er begyndt at spille på tromme. De kan næsten holde en straight 4/4 takt, så der er håb!
– Jeg har ganske rigtigt skrevet tekster til så godt som alle de sange, der bliver sunget til kampene. Vi har brugt melodier af Paragons, Leonard Cohen, Ace of Base, Elton John, Roger Miller, Four Jacks og mange flere. Det har virkelig været sjovt, men også her må jeg sande at jeg ikke har helt det samme drive som tidligere.
– Derfor er det godt at en nyere fan med det skønne, meget B.93 i 90’erne-agtige, navn Max Andy Texel (ja, han har hele to x’er og et y i sit navn!) har påtaget sig at skrive nogle nye sange. Vi har skrevet et par stykker sammen, heriblandt en skøn sang baseret på Sebastians “Romeo”, som må gøre Sebastian-connoisseur og tidligere stadionspeaker Christian Winther blød i knæene. Fremover må det være Max, der bærer læsset. Jeg stoler på ham!
– Desuden kører jeg Instagramprofilen @champagneholdet sammen med Birk. Før i tiden var det den primære kilde til alt sjovt i B.93-land, men nu har den officielle fanklub også fået en profil, så der er ikke helt lige så meget gang i den længere.
– Min plan er engang ude i fremtiden at bakke helt væk fra stemningsafsnittet og ende med at sidde sammen med Bjarne, Jens Jørgensen, Jens Martin og Søren Thorbach. Men indtil jeg samler modet til dét skifte, vil jeg stadig være at finde i nærheden af råbehovederne.
Du kan finde finde B.93 Fanklubs sanghæfte her. Download, print og lær dig de fine B.93 sange, så du kan synge sammen med fansene på lægterne.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto med Anton og Tammer Bany på Østerbro Stadion: B.93 Fanklub.
