Sophie Lech-Gade har været til første samling med U16 landsholdet, hvor de mødte Schweiz over to kampe i Grindsted og Varde.

Vi har talt med to stolte ledere i Pigeafdelingen og Sophie selv.

Talentchef Tonny Jørgensen og Head of Coaching Christian Falk udtaler

– Vi er glade for den udvikling der sker i vores akademi. At vi de seneste to år kan sende spillere til vores ungdomslandshold viser at vores akademi fortsat udvikler sig.

– Vi er glade på Sophies vegne at hun får lov til at repræsentere det første U16 landshold for årgang 2009. Dette gjorde hun med en meget flot præstation.

– Sophie spiller til dagligt på vores U19 hold, hvor hun spiller central forsvar.

– Vi har på akademiet rykket U16 spillere op til U19, samt har spillere i transition fra U19 til senior.

– Vores udvikling af hver enkelt spiller er altid i fokus. Vi er derfor meget transparente i forhold til hvilket hold den enkelte spiller skal spille på, for at sikre deres bedste udvikling.

– Vores DNA med boldbesiddelse, kollektiv af individualister, højt aggressivt pres, forsvare fremad, dynamiske omstillinger er noget der er meget tydeligt på vores spillere i vores akademi.

Sophie Lech-Gade udtaler

– Det har været en mega fed oplevelse at få lov til at spille med U16 landsholdet.

– Alle er rigtig søde og imødekommende, både staben og holdkammeraterne.

– Det har været fedt at se, hvordan det hele fungerer med nationalsang og tilskuere, og jeg var meget overrasket over, at der pludselig var så mange tilskuere.

– Jeg har allerede fået et godt forhold til alle pigerne, både dem jeg kendte i forvejen, og dem jeg ikke havde mødt før.

Topfoto: Silkeborg IF.
Portrætfoto af Tonny Jørgensen: Fra B.93 arkiv.
Portrætfoto af Christian Falk: Caroline Kure.
Portrætfoto af Sophie Lech-Gade: Fra DBU-arkiv.