B.93 talenter fik nye gode erfaringer med sig.
I weekenden afholdt DBU samling i Næstved – dette med deltagelse af fire fodboldpiger fra B.93.
B.93 var repræsenteret ved disse spillere. Det var de tre U 14 piger, Alma Bentsen, Røskva Oliveira-Borg, Emilie Zeeberg og Caroline Jørgensen fra U 16.
Center Fyn, Center Sjælland Vest og Sjælland Øst stillede hver med to hold, som mødte hinanden indbyrdes.
Alma spillede for Center Øst X, som vandt 3-2 over Vest X lørdag, og 5-3 over Fyn X søndag. Alma var konstant farlig på fløjen med tunneller på modstanderne og ryk op ad banen. Det var lige ved og næsten med mål, men blev til en assist – og de tæller også i statistikken.
Røskva og Emilie var på Øst Y, og vandt 7-2 over Fyn lørdag og 6-1 over Vest Y søndag. Røskva var en stensikker CB, der ryddede banen, når det brændte på, og Emilie var en aggressiv 6’er med mange bolderobringer, CB og 10’er, og fik også lavet et mål (så er der sat hak i det på bucket-listen).
Caroline (Carlo) var på Center Vest Y og styrede den offensive midt som 10’er med mange flotte dribleture, og lavede blandt andet hattrick mod Fyn Y i deres 6-4 sejr.
B.93 siger stort tillykke til de fire talentfulde piger, for deres flotte præstationer.
(Ren)skrevet af Claus Vandborg
Tak for info til Ulla Zeeberg.
Fotos fra samlingen fra privatarkiv.
Topfoto med blåt hold: Caroline Jørgensen siddende yderst til højre med nummer 10.