Sikke en en sæson for vores unge talenter, deres trænere og ledere.

Tillykke til vores U14 og U15 hold med deres succes. Begge talentfulde mandskaber vandt deres rækker uden nederlag i sæsonen.

Der var store forventninger til forårets sæson, hvor U13/U14/U15 alle havde vundet deres respektive rækker i efteråret. Derfor var der lagt op til at jagte en gentagelse af efterårets turnerings-resultater.

Vi bad den ansvarlige leder for T+segmentet (U12-U15) om en udtalelse

Ala Mohammed

– De flotte præstationer og den fantastiske udvikling spillerne havde leveret, gjorde at ledere og trænere planlagde, hvorledes man ville tilgå forårssæsonen.

– Her blev dialogen i gruppen, hvordan udviklingen blandt spillerne blev sikret, således de blev matchet sportsligt udviklingsmæssigt.

– Derfor besluttede man at give flere spillere mulighed for at spille en årgang over deres egen aldersgruppe.

– Således spillerne som led i deres udvikling ville blive udfordret på et højere niveau end de var vant til, det gav dertil mulighed for at bruge hele bredden af trupperne igennem sæsonen. Et valg som uden tvivl udfordrede trænerne, men også holdene i deres præstationer henover sæsonen, skulle man tro.

– Trods Corona-nedlukning, -isolationer, -karantæner mv. fik vi gennemført sæsonen med flotte spillemæssige præstationer her vandt både U14 og U15, hvilket i sig selv er historisk, da dette aldrig er sket før.

– Dertil gik begge hold i gennem sæsonen uden nederlag … altså begge sæsoner! Hertil skal i lægges at stort set alle kampene var spillet med flere spillere fra en yngre årgang på tværs af holdene.

– Kæmpe stort tillykke til klubben, trænere og ledere omkring holdet. Vi kan være stolte af hvor langt vi er nået på så kort tid, intet mindre end imponerende.

– Derfor vil jeg også nævne at U13 slutter deres sæson på en rigtig flot 4. plads, et hold med rigtig meget potentiale og som vi ser frem til de kommende år, slutter Ala Muhammed.

Bonusinformation

U15 vandt 11 ud af deres 13 kampe med en målscore på 31-13.

U14 vandt 10 kampe ud af 11 med en målscore på 34-8.

Tillykke til alle spillerne, træner- og lederteamet fra hele klubben.

U15 cheftræner Christian Piltoft, assistenttræner Jakob Werner og holdleder Jesper Lauridsen. U14 cheftræner Kim Trier, assistenttræner Kristian Berg og holdleder Jakob Kalkar.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Jesper Lauridsen.