Responsen har virkeligt været dejlig at få.

 

Endnu et veludført stævne på B.93 fandt sted sidste weekend. I spidsen for denne succes stod et godt team, bestående af Kasper Fløe, Philip Helmer, Kenneth Olsen og stævneleder Simon Bodholdt. Vi stillede sidstnævnte et par spørgsmål.

Simon Bodholdt.

Interview med Simon Bodholdt

Var stævnet en succes?

– Det har været en fantastisk weekend.  Vi har haft over 100 hold deltagende på tværs af U8 til U12. Så der har været godt gang i banerne hernede. Det har virkeligt været alt arbejdet værd, når tingene lykkes på denne måde.

Hvordan har I kunne holde dette, her tænker jeg eksempelvis på Covid-19?

– Jamen, vi har brugt hele fredag aften på at dele anlægget op i fire zoner. Vi kunne aldrig have løftet opgaven, hvis vi ikke havde fået hjælp af vores venner fra Nordkysten, som hjalp os ved at udlåne afspærringskegler.

– Derudover var der en masse forældre fra årgang 2012, årgang 2010 og årgang 2009, som holdt styr på, hvor mange spillere og trænere de enkelte hold havde med. På denne kunne vi sikre, at der maksimalt var 100 mennesker pr. zone.

– Dette gjorde desværre, at vi ikke kunne finde en endelig vinder af hver årgang, men måtte opdele stævnet i to. Så vi kunne holde os under de 100 mennesker, som forsamlingsforbuddet påskriver.

– Som et eksempel, kan jeg sige, at forældre ikke havde afgang til stævnet og der samtidig var en begrænsning på både antal spillere og trænere.

Der må have været meget planlægning i disse tider?

– Det har der helt sikkert været, men med et godt team, bestående af Kasper Fløe, Philip Helmer og Kenneth Olsen, var det nærmest en leg. Uden dem havde det absolut ikke været muligt at få tingene til at køre så strømlinet som det gjorde.

Jeg kan se på Facebook, at deltagerne har været godt tilfredse med jeres stævne. Hvad tænker I om det?

– Jamen det har virkelig været det hele værd. Det er så lang tid siden at drengene har spillet kampe, hvor det faktisk var muligt at vinde en pokal. Så responsen her dagene efter har virkeligt været dejlig at få.

– Men uden deltagerne og deres hjælp med at overholde alle de regler vi havde sat op, havde der aldrig været et stævne, så tusind tak til dem.

Har du ellers nogen kommentarer?

– Vi havde nogle super fede pokaler, og har haft en langt forløb med Pokalshoppen, som har haft forståelse for vores problemstilling med Covid-19. Derfor har samarbejdet med Pokalshoppen været meget vigtigt, for at det kunne lykkedes – så også tusind tak til dem.

– Til sidst skal jeg også sige en stor tak til Jesper Kjær-Christensen, som satte vores Pro Cup op, og fik det til at køre uden problemer, slutter Simon Bodholdt.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af Kasper Fløe. Portrætfoto af Simon Bodholdt af Claus Vandborg.