I weekenden deltog U11 Elite i et stort internationalt stævne (Rotterdam Football Cup) med 48 hold fra hele Europa. Første stævne for holdet hvor de skulle spille med en (let) “størrelse” 5 bold.

Lørdag spillede drengene puljespil (6 hold i hver), hvor 1 og 2 gik videre til finaleslutspillet. B.93 og tyrkiske Altinordu SK gik sikkert videre til finaleslutspillet, mens pulje favoritterne Southampton FC blev henvist til 3. pladsen,da de tabte til B.93

Søndag var der mellemspil for nr. 1-16 og her var holdet i pulje med KAA Gent, Standard Liège og det hollandske hold Koninklijke HFC som havde slået Feyenoord ud af deres pulje.

Drengene måtte sande at de var overmatchede i forhold til fysik og kynisme. Man spiller lige op mod to store belgiske talentakademier (uafgjort mod Liège og et knebent 1-0 nederlag til KAA Gent), men alligevel ender man sidst i puljen. Holdet sluttede dog stærkt af og vinder de to næste placeringskampe klart mod finske IIves FC og slovakiske AS Trencin (som havde slået PSV ud tidligere i turneringen).

Hermed endte man på en flot 13. plads, foran hold som PSV Eindhoven, Southampton FC, Feyenoord, West Ham United FC, ADO Den Haag, Vitesse Arnhem, MSV Duisburg. Manchester City FC slog KAA Gent i finalen.

Tak til trænerne Emil La Cour Bødtcher-Jensen og Asmus Selchau plus holdleder Jakob Kalkar for turen med drengene.

Topfoto
Øverste fra venstre: Emil (træner), Asmus (træner), Viggo, Christoffer, Graham, Sven, Max, Theo, Mio, Bertram, Jakob (Holdleder).

Nederste fra venstre: Konrad, Mathias, Nino, August, Karl.

Skrevet af Claus Vandborg i samarbejde med Rune Bech.
Foto: Ukendt.