DBU’s talenttrænere har udpeget 192 drenge på landsplan til U14 talenttræffet i uge 27. Ud af de spillere er seks fra B.93’s U 14-hold.

Som sædvanlig er tiltaget et samarbejde mellem DBU’s A-træneruddannelse, hvor der trænes med drengene som medier. Under forløbet deltager DBU’s talenttrænere, der får mulighed for at se drengene i en intensiv og sammenhængende periode inden udvælgelsen af de spillere som til efteråret skal starte på DBU’s U15 talentcentre.

Vi bad Head of Coaching Martin Jensen om en udtalelse
– Vi er glade for endnu engang at være stærkt repræsenteret på talenttræffet, med hele seks spillere i år. Det er en anerkendelse af det seriøse arbejde, der bliver lavet i talentudviklingen i B.93 og er en stor ros til teamet omkring U14, udtaler Martin en tidlig og smuk morgen.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.