Stor indendørs triumf for B.93 talentfulde drenge. Vi spurgte ind til de tørre facts til Andreas Motzfeldt, som havde dette svar:
– Brøndby Mini Elite Cup er et invitationsstævne med 8 deltagende hold i hver årgang. Vi deltager hvert år i netop denne turnering fordi Brøndby IF sørger for musik under kampene, hvilket skaber en speciel og intens atmosfære i hallen, der er med til at udvikle en stærk mental psyke hos de unge drenge. I kampens sidste minut spiller musikken for alle gardiner, hvorfor hverken trænere og spillere kan kommunikere med hinanden.
– Derfor handler det om forinden, at drengene er utrolig afklaret med hvilken indsats de hver især skal ind og levere. Desuden skal de i momentet holde hovedet koldt og stole på at ens holdkammerat gør hvad der er blevet aftalt. Hovedet kommer derfor på overarbejde, hvilket vi særlig godt kan lide i B.93.
Lad os fokusere på de højeste placeringer (U9 deltog også, men uden at slutte på topplacering) Jeg hører at U11 er et stærkt teknisk hold?
– Drengene fra U11 fik vist deres tekniske kvaliteter frem, hvor hele 7 mål førte dem til finalen, hvor de stod overfor Brøndby IF. Efter 10 minutters hård fight måtte de se sig slået 1-0 af hjemmeholdet.
– Generelt savnede vi lidt mere ro på bolden, men Brøndby IF er et godt holdt, og tempoet var meget højt af en U11 at være, så det var forståeligt nok. I sidste ende er det bare super ærgerligt at komme frem til finalen og tabe på marginalerne, men det er sådanne kampe drengene lærer ekstra meget af. Efter 1-0 målet falder vi lidt sammen og mister troen på egne evner, hvilket ikke er godt nok og noget der skal arbejdes på mht. vinder mentalitet.
– Værd er det dog at nævne, at ved stillingen 0-0 tager Brøndby målmanden bolden op på en tilbagelægning, hvilket efter reglerne skulle have resulteret i et straffespark.
Flot og U12 lavede en fantastisk holdpræstation?
– Ja, det er korrekt. Drengene fra U12 kom lige akkurat videre fra gruppespillet på en bedre målscorer, men fik derefter vist høj moral ved at slå hhv. Brøndby IF ud i semifinalen og OB i finalen, før drengene kunne løfte pokalen i et glædes rus.- Efter gruppespillet får vi justeret lidt på taktikken, men vigtigst af alt får vi vist de øvrige hold, hvilken karakter dette hold er skabt af. I semifinalen og finalen bliver vi ved med at presse og kæmpe som et hold, og det er heller ikke tilfældigt at vi blot lukker 1 mål ind i hele turneringen.
– Både semifinalen og finalen bliver afgjort på straffesparkskonkurrence, hvor vores målmand, Frederik Helme, viser høj individuel klasse ved at redde 5 ud af 6 straffespark. Jeg er utrolig stolt af de her drenge, og nu tager vi til Stockholm (de tog afsted fredag 30/3) med en stor selvtillid og optimisme, udtalte Andreas Motzfeldt.
Tak til U+ træner Andreas Motzfeldt og stort tillykke med præstationen til alle på og omkring holdene.
På det skønne foto af de glade 93 ere ses øverst fra venstre: Andreas Motzfeldt, Bertram Klubien, Oskar Cotton, Gilbert Hueg, Sebastian Stefansen, Sebastian Karlsen, Simon Pablo og Kim Trier. Nederst fra venstre: Oliver Watts, Mikkel Find, Elias Idrissi, Jakob Ullerichs, Frederik Helme og Benjamin Rowland.
Skrevet af Claus Vandborg.